Adoptér en skov

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Adoption er nu ikke længere noget, som nødvendigvis behøver at involvere børn. Og dog. Nu kan man nemlig også adoptere et stykke skov, men det er børn, der får glæde af det. Skov- og Naturstyrelsen har udviklet en særlig adoptionsaftale, så børnehaver og skoler kan indrette et udendørsklasseværelse eller anrette bålplads og bygge tipier.

Såkaldte skovbørnehaver og naturklasser er sprunget frem de senere år, og det er stadig muligt at benytte skoven uden en adoptionsaftale, men en fast aftale kan være med til at give lov til flere ting eksempelvis at bygge bivuakker og anrette bålplads. For mere information om adoption af et stykke skov kontakt det lokale statsskovdistrikt.