Da Århus Skolevæsen ville have ideer til et nyt logo, udskrev det en konkurrence. Ikke for reklamebureauer og plakatkunstnere, men blandt de 32.000 elever i kommunens folke- og ungdomsskoler.

Eleverne tog godt imod den kreative udfordring og indsendte 1.150 tegninger. Tegningerne var i efterårsferien udstillet i rådhusets kælder, ordnet efter klassetrin.

Samlet giver de mange tegninger et usædvanligt detaljeret billede af skolens hverdag, som den ser ud set fra elevernes pult. Og selv om pulten i dag er skiftet ud med mere magelige stole, sidder eleverne stadig ned, når der undervises. Det viser deres tegninger. Læreren, derimod, står med en pegepind og forelæser ved tavlen, som er fyldt enten med bogstaver eller tal. I hvert tilfælde på børnenes tegninger.

Psykolog Alex Madsen fra Børne- og Familierådgivningen i Galten uden for Århus har i en årrække beskæftiget sig med og skrevet om skole, undervisning og børns hverdag, og han er overrasket over det billede, børnenes tegninger giver af undervisningen.

- Hvis tegningerne er repræsentative for elevernes opfattelse af skolen, er det en meget traditionel opfattelse, de har. De viser et overraskende billede af undervisningen: tavleundervisning, hvor læreren forelæser og af og til spørger de elever, som sidder med fingeren oppe. Jeg har en helt anden forestilling om undervisningen i folkeskolen, men jeg ved ikke, om min forestilling eller elevernes tegninger giver det bedste billede af skolens virkelighed, siger han.

Ikke påét af de 1.150 billeder arbejder eleverne i grupper, og den interesserede pædagog vil lede forgæves efter vidnesbyrd om moderne læringssituationer eller pædagogiske møder mellem lærer, elev og stof.

Skolebilledet bliver endnu mere traditionelt af, at de to store boglige fag, dansk og matematik, helt dominerer tegningerne. De fylder øjensynligt væsentligt mere i børnenes skolevirkelighed end de andre fag. Et par af de ældste elever har fundet et lille hjørne på papiret til fremmedsprogene og natur/teknik, men det er stadig småting.

Eleverne er glade

Det samme gælder for de musisk-kreative fag; de fylder ikke meget i børnenes skolebillede. Der er to scener fra musikundervisningen - begge gange farvestrålende billeder med samspil - og nogle spredte eksempler fra idrætstimerne, ellers intet.

Lidt trist, kan man sige, hvis man søger vidnesbyrd om pædagogisk udvikling og nyskabelse i folkeskolen, men intet tyder på, at eleverne er triste og misfornøjede. Tværtimod. De har det godt og er glade.

- Tegningerne er overvejende positive, og det ser ud som om, eleverne accepterer, at bøgerne hersker i skolen. De er meget loyale over for skolen og dens formål. I hvert tilfælde op til omkring 7. eller 8. klasse. Herefter kan man godt se, at lektionerne og de mange forskellige fag begynder at tynge voldsomt. Samtidig får vi de første ironiske og kritiske kommentarer på billederne, siger Alex Hansen.

Bortset fra et par verdensfjerne, en naragtig og en enkelt fordrukken lærer tegner eleverne et pænt miniatureportræt af lærerne. Men det er et meget lille billede; lærerne fylder ikke meget i elevernes forestilling. På de mindste elevers tegninger møder man af og til en lærer, ja, endda et virkelig galsindet eksemplar af racen, men ellers forsvinder læreren ud af billedet. Ind kommer i stedet frikvartererne, kammeraterne, fritiden og kærester.

- De mindste elever har en meget fast opfattelse af, hvad skolen er. Skolen er en lokalitet og en lærer. De små elever glæder sig meget til skolen og til at lære noget. Mange af dem er faktisk skuffede over børnehaveklassen. De havde en forventning om, at der skulle ske noget, og de synes, der er for lidt skolegang over det. Eleverne synes, at de skal lære mere, men det er ikke sikkert, at man skal føje dem i det.

- Også i 3. klasse er skolen dominerende i børnenes forestillingsverden. Skolen, klassen, læreren og undervisningen fylder helt bogstaveligt meget på tegningerne.

- Men fra 6. klasse og opefter finder vi næsten ingen lærere på tegningerne, og det er ikke tilfældigt: På det alderstrin har klasselæreren og hjemklassen ikke den samme betydning som tidligere. Mange elever har på det tidspunkt behov for at bryde op og være sammen med unge fra andre klasser. Jeg tror, at lærerne overvurderer deres betydning for de ældste elever, og at man med fordel kunne lade eleverne møde flere forskellige lærere og lade dem være sammen med andre elever end klassekammeraterne.

- På det her tidspunkt begynder eleverne jo også at være opmærksomme på, at de er en del af en større sammenhæng. Deres perspektiv vider sig tydeligt ud. Det afspejler sig også i tegningerne. Skolevæsenet er ikke længere deres egen, enkelte skole, Århus Skolevæsen er en del af Danmark og så videre, vurderer Alex Madsen.

Nye hjælpemidler

Forskningsminister Frank Jensen (Socialdemokratiet) så ikke udstillingen i Århus. Heldigvis. For set gennem hans briller havde det nok været et deprimerende syn.

Netforbindelser og interaktive multimedier er ikke en del af skolens hverdag, og der står ingen computere på skolebordene. Ikke hvis man skal tro de unge århusianske skoletegnere. I det hele taget er skolens undervisningsteknologi gammel og velprøvet.

- Der er en lommeregner, en enkelt passer og to computere, men ellers domineres billedet totalt af blyanter, linealer og bøger og pegepinde, siger Alex Madsen.

Mikkel Hvid er freelancejournalist.