Intet er givet på forhånd

Man skal selv få ideer og udvikle dem i fællesskab, siger tre lærere fra HGO

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kanonspændende at være med til dette pionerarbejde. Lækre fysiske rammer og dejligt at arbejde i selvstyrende team, at have flekstid og pludselig kunne arbejde hjemme to dage i træk. De tre lærere fra HGO fremhæver, at intet er givet på forhånd her. Der er ingen lang traditionsrække, man skal følge. Man skal derimod selv få ideer, udvikle dem, og det er let at forandre noget.

'Vi har to store projekter: at skolen fungerer og udvikles, og at lærersamarbejdet fungerer. Det betyder, at alting skal diskuteres, og at det er tilladt at være i tvivl. Vi har jo ingen fælles kultur fra starten her, vi må diskutere os frem', siger Bo Christensen, der har været lærer i 12 år og var med fra starten på HGO sidste sommer.

Han søgte jobbet, fordi han kan lide at arbejde i overbygningen og gerne vil arbejde projektorienteret.

'De pædagogiske tanker bag ved skolen appellerede til mig, og så at man tegnede en bygning, der passer til det'.

'Men jeg havde nu aldrig troet, at de fysiske rammer betød så meget. Her kan vi bare åbne en skydedør, og så har vi et kæmpestort område at arbejde på. Før skulle jeg virkelig planlægge, så jeg kunne søge om at få et bestemt lokale til en pladskrævende aktivitet', siger Bo Christensen.

12. september 2001

Alle lærere på HGO har været på kursus i konflikthåndtering for at kunne tackle konflikter både med eleverne og med kolleger.

'Vi står jo i hinandens undervisning. Vi arbejder blandt eleverne, skal være det gode eksempel og er tæt på hinanden hele tiden', siger Tommy Rasmussen. Han har været med fra starten sidste sommer og har været lærer i 14 år.

At der kan blive brug for hurtig improvisering, var 12. september sidste år et godt eksempel på.

'Da vi kom i skole dagen efter terrorangrebet i New York, blev vi virkelig afkrævet holdninger af eleverne. Vi har mange palæstinensiske elever, der syntes, at det var okay med terrorangrebet på USA, og det syntes vi ikke. Diskussionerne bølgede, og vi vidste ikke, hvordan vi skulle styre det', fortæller Tommy Rasmussen.

Det endte med, at lærerne måtte stoppe det hele og gå i enrum. Her besluttede de, hvordan resten af dagen skulle forløbe. Eleverne blev delt op i mindre grupper, og enkeltvis fortalte de så om deres oplevelse af dagen før. Imens skulle de andre elever være tavse. Alle havde lov at fortælle deres oplevelser. Det skulle alle respektere. Der blev både grædt og grinet, men også lyttet, fortæller lærerne.

De siger, at kurset i konflikthåndtering betyder, at alle er opmærksomme på at tale pænt til hinanden.

'Når man husker det, bruger man det da, og jeg tror, vi er blevet bedre til at tackle konflikterne hurtigt og roligere. Men selvfølgelig råber vi stadig indimellem', siger Tommy Rasmussen.

'Eleverne vil gerne diskutere', siger Katrine Krantz Bjergved, der begyndte som lærer på HGO i sommer. Før det har hun undervist i et år.

'Ofte er deres udgangspunkt, at 'det sgu' da også er for dårligt, at vi ikke må . . .'. Men når vi når ud over dét, diskuteres interessante emner. Eleverne her er meget opmærksomme på deres elevdemokrati, som de ikke har været vant til tidligere'.

De fortæller, at eleverne måske ikke altid møder op til møderne i skolebestyrelsen, men at de stiller gode spørgsmål, når de er der. Og det er også en øvelse i repræsentativt demokrati. De skal vælge sig til forskellige udvalg og lære den form for arbejde.

Alt er teamsamarbejde

Teamarbejdet er krumtappen i lærernes arbejde på HGO. De arbejder i selvstyrende team, har udarbejdet en helhedsplan og planlægger selv deres arbejde. Noget, alle tre lærere fremhæver som positivt.

'Vi arbejder i team hele tiden, så det er sjældent, man har et problem. Vi er altid flere, der har problemet sammen', siger Katrine Krantz Bjergved.

Lærerne arbejder sjældent på tværs af teamene. Det foregår mest i form af, at man hører en god ide fra et andet team og så spørger nærmere til det. Opdelingen er et emne, lærerne taler en del om. At de skal passe på ikke at blive alt for opdelt i faste team, så de ikke har noget at gøre med kolleger uden for teamet.

Alt kræver diskussioner, og det kan være problematisk. Sidste år gik meget af lærernes tid og kræfter med at håndtere det byggerod, skolen lå i. Dengang var det svært at have overskud til andet.

'Vi er nødt til at være navlebeskuende, tænke indad og tale om, hvorfor vi arbejder i team. Vi skal diskutere det organisatoriske i teamsamarbejdet, og det er en stor øvelse', siger de tre lærere. De er også på kurser i teamsamarbejde.

Svær arbejdsform

Projektarbejdet kræver, at lærerne har fælles mål og definitioner for arbejdet, hvis det skal lykkes. Og det betyder løbende diskussioner.

Katrine Krantz Bjergved understreger, at hun netop har søgt jobbet på grund af projektarbejdet og teamsamarbejdet. Det er dét, hun er uddannet til.

'Men det er meget forskelligt, hvad eleverne har været vant til tidligere. Nogle kommer uden meget erfaring i projektorienteret arbejde'.

Tommy Rasmussen fortæller, at temaområderne fungerer meget forskelligt, og at eleverne sidste år havde svært ved at skifte mellem de meget forskellige temaer, ligesom de ikke helt kunne se formålet med fingermaling i 8. klasse.

Foruden problemer med projektarbejdsformen havde flere elever også svært ved at tage ansvar for deres egen læring, ligesom lærerne heller ikke indbyrdes havde diskuteret sig frem til en klar definition af, hvad de mente med disse begreber.

Derfor lagde lærerne i år ud med at tale med eleverne i 8. klasse om samarbejde og om projektarbejdsformen. Deres erfaring er, at elevernes projektarbejde hurtigt risikerer at blive meget emneorienteret, og at det er svært for dem at forholde sig til problemer i fællesskab.

'Det kan også være svært for os at holde fast i fagligheden. Jeg tror, at nogle elever er overraskede over, at de faglige krav ikke bliver mindre i projektorienteret arbejde. Og at det tager så lang tid', siger Bo Christensen.

Han fremhæver, at det kræver meget undervisningsdifferentiering, og at det er svært for nogle af eleverne at arbejde vellykket i et projekt, hvis de ikke har de sproglige redskaber i orden.

hela

Powered by Labrador CMS