Han blev præst

Knud Bunde Nielsen har aldrig været folkeskolelærer, men han har altid undervist

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tag jeres husdyr med i skole i morgen. Sagde den lærerstuderende, der var på græs på landet på Fyn. Og det gjorde de.

Der var mange hunde, nogle katte og et får. En elev ville have haft sin kalv med, men havde ikke fået lov.

- Jeg hørte nu aldrig noget for det. Jeg havde jo en ide om, at jeg kunne gøre alting bedre, og dette her var ny pædagogik. Jeg tror, jeg havde luret Jesus noget af ved ikke at tale om mig selv, men tage udgangspunkt i andre, fortæller Knud Bunde Nielsen.

Bortset fra tiden på græs har han aldrig undervist i folkeskolen. Han blev hængende i Århus, læste idehistorie på universitetet, skiftede det ud med teologi og er i dag sognepræst ved Sankt Jørgens Kirke i Næstved.

Men han har altid undervist og været sammen med børn. Mens han læste, tjente han penge ved at arbejde på sommerlejre for Børnenes Kontor, og senere arbejdede han i Evnesvages Vel, hvor han passede og bestyrede en sommerlejr. I dag underviser han nogle timer om ugen på en katolsk friskole i Næstved, og så er der jo alle konfirmanderne. Det er også undervisning.

- Jeg tror egentlig aldrig, jeg valgte at blive lærer, men jeg er ud af lærerslægt, og min tvillingesøster ville være lærer, så vi begyndte på samme hold på seminariet. Jeg tænkte ikke meget over det, men jeg husker, at det spillede en rolle, at lærere havde lange ferier, siger Knud Bunde Nielsen.

Hans søster arbejder i dag som lærer i Østjylland.

- Jeg valgte liniefagene religion og historie. Jeg ved ikke, om jeg tænkte på at skulle undervise i det bagefter. Men vi fik en blændende undervisning. Vi holdt også timer på Boulevardcafeen med professor, dr.theol. Johannes Sløk.

Læste videre

Knud Bunde Nielsen havde et hørehandicap og skulle opereres efter lærereksamen. Derfor blev han i Århus, og så sagde Johannes Sløk, at han da kunne komme op på universitetet. Han fik dispensation, fordi han ikke var student, og begyndte så at læse. Han boede på kollegium og læste, indtil han blev færdig som præst i 1983.

- Jeg flyttede direkte fra kollegiet til præsteboligen her, så jeg havde ikke mange møbler. Jeg har altid været lidt langsom. Jeg er også først blevet gift for halvandet år siden.

Tempoet har hans bil nydt godt af. Det er en Volvo Amazon på 32 år og med sorte nummerplader.

- Egentlig har der da været meget spildtid i min uddannelse, men når jeg ser ræset i dag, så har det været godt som modvægt. Man behøver ikke at have så travlt. Jeg tror godt, livet kan komme bagfra og tage én om livet, siger Knud Bunde Nielsen.

- Jeg havde nok tendens til bedreviden dengang og var temmelig anarkistisk i mine meninger, men jeg har ikke været modig. Der var lidt verdens frelse i det, men i dag er jeg nok bange for idealer. Jeg mener, at det gælder om at have sine sko pudset, så er der da noget, der lyser op på vejen - og så om ikke at følge sin tid.

- Hvis jeg skulle lære børn noget i dag, så er det, at de ikke skal hoppe på vognen. Jeg vil gerne slå et slag for 60'erne og dét, vi stod for. Fællesskabet. I dag er alt blevet markedsorienteret - også i skolen. Det er ligegyldigt, hvilke værdier man har, bare det er en succes.

- I dag tager man ofte udgangspunkt i det negative. Børn bliver til problemer. Det bryder jeg mig ikke om. Vi må heller aldrig tage håbet fra børnene.