Anmeldelse

Børnenes naturbog

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En tur i naturen ender ofte med, at børnenes lommer er godt fulde af alverdens ting og sager, de nu har fundet, og som bestemt må kunne bruges til noget. Om ikke andet så i hvert fald til pynt i vindueskarmen eller på reolen. Ofte savnes ideer til anvendelse, hvorfor fundene efterhånden får en mere sekundær placering eller blot kasseres. Denne bog tager afsæt i, hvad man kan finde i naturen, ligesom den også giver mange gode bud på anvendelse. Overordnet er bogen inddelt i årstider, så man hurtigt kan finde frem til det aktuelle uden først at skulle bladre hele bogen igennem. I hvert af disse hovedafsnit gives der mange gode eksempler på, hvad der ses i naturen på det pågældende tidspunkt, ligesom der også gives ideer til, hvad man kan lave. Skønt der er mange rigtig gode billeder at finde i bogen, er det kun ret få aktiviteter, der er illustreret, hvilket gør bogen forholdsvis svær at gå til for de yngre læsere. Med så megen tekst og så relativt få illustrerede eksempler er det nok kun de mest entusiastiske børn, der tør kaste sig over bogen. Her havde det klædt bogen bedre, hvis der var valgt nogle færre ting ud, som så i stedet havde været bedre illustreret. På trods af dette kan jeg alligevel anbefale bogen til skolebibliotekernes hylder, så den kan inspirere de mest interesserede.

Powered by Labrador CMS