Den gule gasflamme strækker sig opad. Bunsenbrænderen hvæser. Et strejf af gaslugt breder sig i klasselokalet og blander sig med lugten af osende, sortsvedne franskbrødsstumper. Eleverne står i grupper med fingrene helt henne ved flammen. 5.b på Grønløkkeskolen i Tranbjerg ved Århus er en af de 15 klasser i Århus Kommune, der er med i 'Natlys-stafetten', et natur/teknik-forløb, der afsluttes med, at to klasser mødes og præsenterer deres resultater for hinanden.

Blå og gule flammer

'Det, vi skal arbejde med i dag, er lidt farligt, derfor skal I bruge sikkerhedsbriller', advarer natur/teknik-lærer Birte Nielsen. Undervisningen handler i dag om at gøre eleverne fortrolige med bunsenbrænderen, og Birte Nielsen er ikke i tvivl om, at de vil vælge nogle af dagens forsøg ud, når de om tre uger skal mødes med den anden klasse. Men foreløbig skal de lige prøve det af selv, inden de giver deres viden videre til andre.

'Den varmer allerbedst, når flammen er blå. De store, gule flammer er tegn på, at der er kulpartikler, som ikke bliver forbrændt, forklarer hun, og alle forsøger at indstille bunsenbrænderen, så flammen bliver så klar og blå som muligt.

Ved dobbelttimens start gennemgik hun forskellige brændbare energiformer - gas, tændstik, olie, batteri, stearin, strøm.

'Energien forsvinder ikke, når man brænder den af. Men hvad bliver den til?', spørger hun.

Med tændstikken var det let nok - jo, den blev til ild. Birte Nielsen er dog ikke helt tilfreds med svaret, så hun hjælper eleverne lidt på vej: 'Det bliver jo også til varme herinde i klasselokalet', forklarer hun, mens hun finder lampeolie og fyrfadslys frem.

'Hvad med stearin?' 'Det bliver til ild. Og varme', svarer et par elever lidt nølende. 'Ja, nu begynder det at blive kedeligt', konstaterer Birte Nielsen, da hun nok engang beder om det samme svar. Før spisefrikvarteret minder hun eleverne om, at de også selv er en flok energibundter - takket være den mad, de sætter til livs.

Energien forvandles

Forsøget ved bunsenbrænderen går blandt andet ud på at få lidt vand i et reagensglas til at koge, og det varer da heller ikke mange sekunder, før damp og bobler stiger op fra bunden af glasset. Gruppens termometer viser meget passende 100 grader, og efter et halvt minuts tid er vandet tilsyneladende væk.

'Nej, det er ikke væk. Det er heroppe', forklarer en af drengene med overbevisning og skeler mod loftet uden dog at komme nærmere ind på, præcis hvor vandet er fordampet hen.

I et hjørne af klasselokalet fornøjer en gruppe sig med en klump trækul, som gløder og ryger kraftigt efter en tur i gasflammen. En tredje gruppe prøver sig frem med en lille skive franskbrød, som forvandler sig til en sort, stinkende og forkullet klump, der fremkalder lettere hosteanfald og genopfrisker minder om glemte brødristere. Tre piger er gået i gang med at gnubbe heftigt på termometeret med hænderne. De håber at få termometerets temperatur til at overgå den foreløbige rekord på 56 grader - blot ved gnidningsvarme. Mens de hopper på stolene af iver, kontrollerer de termometerets temperatur adskillige gange, før de med triumf kan meddele: 70 grader! Lige da det går allerbedst, skal eleverne rydde op. Der bliver dog brugt energi på lidt mere snak 'Den her legetøjsbil kan køre. Hvorfor?', spørger Birte Nielsen, mens hun skubber det lille køretøj hen over bordpladen. 'Fordi den har hjul, som jeg skubber til. Det kan jeg gøre, fordi jeg har energi fra maden, for eksempel fra planterne. De gror på jorden, fordi de får energi fra solen'.

Alle ser ud til at have forstået budskabet. For 5.b er energikredsløbet slut for i dag.

aam