Debat

Niveausænkning støttes af DPU’s ledelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 26-28 skriver studieleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Charlotte Ringsmose, at niveausænkningen på DPU er politisk fastlagt. Hun nævner desuden, at optagelse er forholdsmæssig.

Jeg er klar over, at DPU er underlagt politiske bestemmelser. Men det er mig bekendt ikke politisk fastlagt, at DPU har ret til at manipulere og favorisere ud fra sin egen skjulte dagsorden.

Der tegner sig et billede, der antyder, at DPU forsøger at skabe en skjult rekruttering til sin egen suppleringsuddannelse en bekvem harmonisering af gruppen af studerende.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Hvis vi ser på de seks kategorier i paragraf 4, fordeler de sig i to hovedkategorier:

Gruppe et: Punkt 1-2-3: optages direkte uden krav om supplering.

Gruppe to: Punkt 4-5-6: optages med krav om supplering.

Der er i Århus i 2003 optaget 116 deltagere de 43 er optaget direkte på kandidatuddannelsen, de 73 er optaget med krav om supplering. Det har for mig at se ikke noget med forholdsmæssig fordeling at gøre.

DPU giver afslag til »mange kvalificerede ansøgere« (DPUs egne ord) og sender i stedet ansøgere med manglende kvalifikationer på supplering.

Denne skjulte dagsorden understøttes af institutleder Niels Egelunds bog »Udfordringer for skolen«: »De vil ikke have interessen drejet mod at blive psykologer, for de er ikke psykologer, de er pædagogiske eksperter i undervisningstilrettelæggelse, pædagogik, ledelse og konsulentbistand. De er superlærere eller superpædagoger, og de vil fortsat være organiseret i DLF, BUBL, eller hvor deres faglige basis nu ligger«.