En yngre læser beskrev Folkeskolens indre væsen på denne måde: »Det er en pæn, flink mand med en lidt stor mund og lidt for korte arme. Han bringer nemlig nogle gode ting på banen, men han når ikke rigtig ud med det og går ikke nok i dybden med det. Det er lidt for pænt. Men der kommer nogle gode ting på banen, og de lægger ikke fingrene imellem det, de skriver. Men det er lidt det med dybden nå, og så hører vi ikke mere til det«.

Udtalelsen stammer fra en stor læseranalyse, som Scharling Research lige har gennemført af fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk

Det er en ung lærer fra Århus, der i en af de tre fokusgrupper, der blev afholdt, formulerer billedet af bladet: En lidt stor mund og lidt for korte arme.

Det er godt, at bladet har en stor mund, for det skal jo formidle og komme ud med sine informationer. Men der ligger også i udtalelsen, at bladet bør følge tingene mere til dørs. Det skal grave dybere, og det skal følge op på de emner, det tager op. Folkeskolen skal have længere arme.

Undersøgelsen peger også på, at læserne gerne ser, at bladets udseende friskes op, især de faste rubrikker bagerst i bladet. Lidt variation og fornyelse vil ikke være at foragte, siger en del læsere.

Læserne mener, at bladet rammer bredt, og at det er til alle lærere. Lidt hårdere presset siger de, at bladet måske nok især er til de aktive og engagerede. Det er en balancegang at redigere et blad, men ifølge læserne lykkes det at undgå slagside det være sig til fordel for eksempelvis de kvindelige eller de mandlige lærere, de yngre eller de ældre og det østlige eller vestlige Danmark.

Undersøgelsen viser, at Folkeskolen når godt ud til sine læsere, i den forstand at de oplever nærhed i bladet. Journalisterne er i stand til at ramme virkeligheden ude i skolerne i al sin mangfoldighed. Og redaktionen har også god føling med, hvilken slags stof og hvilke emner der interesserer læserne.

Pædagogik før fagpolitik

Det, der helt primært interesserer læserne, er deres arbejde, altså det pædagogiske stof bredt forstået. Naturligvis skal det fagpolitiske stof også være i bladet, siger de, men det kommer dog for de fleste i anden række måske bortset fra i mere tilspidsede situationer som for eksempel en afgørende fase i overenskomstforhandlingerne. »Det er det, man arbejder med, der fanger først og fremmest, og så kan der være noget af det andet, når man bladrer nærmere i det«, siger en af deltagerne i fokusgrupperne. Holdningen er særligt udtalt hos de unge, men gælder også generelt de mere modne lærere. Naturligvis er der også undtagelser, blandt andre de fagligt aktive som tillidsrepræsentanter og -suppleanter.

Hvis man sammenligner med andre fagforeningsblade (og Scharling Research har i løbet af de seneste ti år analyseret omkring 100 blade), kan man med stor sikkerhed sige, at Folkeskolen leverer »en ydelse« til medlemmerne, som de synes har en selvstændig værdi, og hvor de vil sige: »Her får vi noget for vores kontingent«. Mange andre fagblade er tynget af at bringe en masse fagpolitisk stof og organisationsomtale, som ofte ikke engagerer læserne vanvittigt meget. De vil der-imod gerne læse om deres fag, deres daglige hverdag og om noget, der kan inspirere dem i deres arbejde. Her har Folkeskolen naturligvis det fortrin, at alle læserne er enige om, hvad der er deres fag.

Analysen viser også, at bladets læsere gerne vil have artikler og interview, der giver baggrundsviden og dybde.

www.folkeskolen.dk

52 procent af DLFs medlemmer har været inde på www.folkeskolen.dk

Der er umiddelbart stor interesse blandt medlemmerne for de forskellige ideer og måder, som bladet har for at kombinere formidlingen via nettet med det trykte ord på papir i bladet. Men mange af læserne maner dog også til en vis besindelse. En deltager i undersøgelsen udtrykker det for eksempel således: »Hvis man sidder med det her blad, så sidder man og slapper af. Så gider man sgu ikke at sidde foran computeren. Det er noget fuldstændig misforstået noget, at folk sidder og surfer på nettet og lige orienterer sig her og der og alle vegne. Det er netop ret så lækkert at få et blad«.

Konklusionen må være, at det er udmærket, at bladet er fremme i skoene, når det gælder mulighederne på nettet, men at det stadig kun er et mindretal, der er hyppige brugere af folkeskolen.dk

Papiret har stadig sine klare fortrin.

Det mest troværdige blad

Til slut skal lige siges noget, der efterhånden nærmest er selvfølgeligheder, når det gælder læseranalyserne af Folkeskolen: At det placerer sig blandt de mest værdsatte og læste danske fagblade, og at dets troværdighed er høj. 87 procent tilkendegiver, at bladet har høj troværdighed. Det tal er blandt de allerhøjeste af de mange fagbladsanalyser, vi har gennemført. På spørgsmålet, om man finder mindst én interessant artikel i bladet, svarer 81 procent bekræftende, hvad der også er helt i top i en sammenligning. 75 procent mener, at »bladet er en vigtig informationskilde for mig«. Det er det højeste tal, vi har målt i noget blad overhovedet. Det er opnået én gang tidligere, og det var også af Folkeskolen (analysen fra 2000). 16 procent mener, at »bladet er for pænt og tandløst«. Det er en relativt lille andel. Interessant nok er der en vis geografisk forskel, idet der er flere øst for Storebælt, der synes, at bladet godt kunne være mere konfronterende.

Læsetiden er også relativt høj, men dog ses der en tendens til, at færre bruger mere end en time på bladet. I 1997 var det en tredjedel, tre år efter var det 13 procent, og i dag er det otte procent. Men det kan naturligvis hænge sammen med mange ting såsom udbuddet af andre informationskilder og hele ens livsstil.

Læs fyldige uddrag af rapporten fra den kvantitative analyse på www.folkeskolen.dk til højre for artiklen.

Sven Scharling, markedsanalytiker, cand.scient.pol

Analysen består af en kvantitativ og en kvalitativ del:

403 repræsentativt udvalgte lærere, ledere, børnehaveklasseledere, pensionister og studerende er interviewet i telefonen.

Derefter er der gennemført interview i tre fokusgrupper med lærere. Én i Jylland, én på Fyn og én på Sjælland. I én gruppe var deltagerne alle under 30 år, mens de to andre grupper var med et aldersmæssigt tilfældigt tværsnit. Gruppeinterviewene blev videofilmet og derefter analyseret.

Scharling Research har tidligere gennemført læseranalyse for Folkeskolen i 1994, 1997 og 2000.

Sven Scharling er cand.scient.pol. og uddannet i markedsanalyse på University of Michigan og The Burke Institute, Ohio, USA (se www.scharling.dk).