Havremarkens Skole på Nørrebro i København ligner en almindelig stenbro-skole. Legepladsen er en asfalteret gård omkranset af et højt ståltrådshegn med pigtråd foroven. Et lille åndehul klemt inde mellem høje, grå byhuse, der alle vender ryggen til gården.

Alligevel skiller denne gård sig ud. Den er delt gennem midten af rødmalede jernbanesveller, der danner to højbede. Her står japanske kirsebærtræer og grønne buske. Og i den ene ende af gården er en fiskedam med guldfisk og en væg af grønne planter.

Under et nedløbsrør står en stor blå tønde, der opsamler regnvand, og fra et halvtag ledes regnvandet over til fiskedammen. Et sindrigt system renser vandet og vander planterne. Det er tydeligvis hjemmelavet; et halvt ymerbæger gør det ud for tragt.

Vandet bliver fra dammen pumpet over i et biologisk filter, hvor bakterier nedbryder fiskegyllen til næringssalte. Derefter ledes vandet gennem nogle render med planter, der optager næringssaltene. Til sidst iltes vandet ved at løbe ad en vandtrappe tilbage i dammen. Guldfiskedammen bruges i undervisningen i natur/teknik og biologi.

I frikvarteret overdøver børnenes leg alle byens lyde. Man hører hverken gadens trafik eller vandets klukken fra fiskedammen. Høje råb på alskens sprog blandes med latter og larm og lyden fra boldspil og sjippetov.

Over for fiskedammen står en høj, rød kasse, hvor eleverne selv har plantet blomster, krydderurter og grøntsager. Og i fire meters højde, oven på halvtaget, gør nogle gulmalede cementrør det ud for plantekummer til træer og buske. Den grå by-skole virker temmelig grøn.

Langs hele gården hænger en masse farverige plancher malet af eleverne på skolen gennem tiderne. Specielt én af plancherne fanger øjet. En stor grøn frø og en ung knøs med smøg i kæften går arm i arm gennem en skov. 'Bevar naturen' står der med store bogstaver over tegningen.

Grøn Skole

Havremarkens Skole er en 'Grøn Skole'. Det betyder, at den har udmærket sig ved at have opprioriteret miljøet i undervisningen og i den daglige drift. Skolen har et miljøråd, og eleverne giver i det daglige en hjælpende hånd til naturen. Havremarkens Skole er med i projekterne Grønt Netværk, Grønt Flag - Grøn Skole, Økobasen Ravnen og Mininaturskolen i Fælledparken. Alle initiativer er sat i gang af Københavns Skolevæsen.

Desuden har skolen et sæt miljøregler, som er udarbejdet af skolens elever og en 'grøn profil', som er lagt ud på Internettet, så alle kan læse om skolens grønne mål på adressen: http://www.tic.dk/ks/indsatsomraader/groenskole/Profiler/skoler.html

Miljørådet

Skolens miljøråd består af to elever, en forældrerepræsentant og fire medarbejderrepræsentanter, hvoraf den ene er pedellen. Skoleleder Benny Pedersen siger, at miljørådet er en betingelse for at opnå 'Grønt Flag', som er et symbol på, at man er en Grøn Skole.

Miljørådet mødes tre til fem gange om året, og det er rådets fornemmeste opgave at skaffe bevillinger og ressourcer til skolens grønne tiltag. Senest har skolen søgt EBF-2000 (Energi Besparende Foranstaltninger) om midler til ingeniørbistand til et solfangeranlæg, der skal opvarme badevandet i skolens omklædningsrum.

Skolebetjentens store opgave

Jan Petersen er skolebetjent på Havremarkens Skole. Og han har travlt. Ud over pedellens sædvanlige opgaver passer han skolens fiskedam og højbedene. Det er også Jan Petersen, der har lavet det system, der opfanger regnvandet.

Når eleverne på en skole bliver miljøbevidste, bliver skolebetjenten ekstra vigtig. Det er ham, der skal besvare elevernes spørgsmål om, hvilke rengøringsmidler skolen bruger. Det er også ham, de hiver fat i, hvis et toilet løber. Når alle på skolen skal spare på vandet, bliver det vigtigt for eleverne at få det repareret hurtigt.

Langsigtede planer

Annika fra 8.U er med i skolens elevråd og i miljørådet. Hun er glad for alle de grønne initiativer, men er ked af den lange sagsbehandling.

- Jeg tror aldrig, det bliver til noget med de store projekter som for eksempel solfangeranlægget, siger hun.

Skolelederen Benny Pedersen er ikke enig.

- Jeg er klar over, at det kan være svært for eleverne at acceptere, at de ikke kan nå at se alle projekterne blive realiseret i deres egen skoletid, men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver til noget, siger han.

Grønt islæt i alle fag

En af skolens målsætninger er at inddrage det, der i folkeskoleloven kaldes 'det grønne islæt' i samtlige fag. Indtil videre er det specielt fagene natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi, der er fokus på. Som en del af skolens evaluering indgår udarbejdelsen af et grønt regnskab for skolen.

Havremarkens Skole har desuden lavet en målsætning for, hvordan den kan beholde det grønne flag og blive ved med at være en Grøn Skole. Skolen arbejder med temaerne vand, energi og affald.

Forløbene er planlagt, så vandtemaet tages op i 1., 4. og 8. klasse, energitemaet i 2., 5. og 7. klasse og affaldstemaet i børnehaveklassen, 3. og 6. klasse. I 7. klasse er det specielt elektricitet, der fokuseres på.

Her får eleverne blandt andet en oplevelse i Københavns Tekniske Forvaltnings energibus, som er indrettet med hårde hvidevarer, motionscykel og alskens måleudstyr. Tre piger fra 7. klasse fortæller:

- Vi lærte at koge æg og kartofler med kun to deciliter vand og at fylde vaskemaskinen helt op.

Bruger I så den viden i faget hjemkundskab?

- Nej. Vores lærer siger, at det må vi ikke, fordi gryderne er for gamle og lågene for dårlige. Det vil ødelægge gryderne.

Stolte elever

Kenneth går i 2. klasse. Da jeg spørger ham, om han ved, at hans skole er specielt god til at passe på naturen, svarer han som en lyshåret udgave af Lille-Per fra Far-til-fire:

- Ja. Det er da derfor, vi har det grønne flag.

Selv om Kenneth kun går i 2. klasse, ved han udmærket, at skolen har fået flaget for at spare på vandet. Det er ikke uden stolthed han fortæller, at han selv har været med til at spare på vandet ved at huske at lukke for vandhanen i stedet for at lade den løbe.

Kenneth trækker mig hen til den høje, røde plantekasse og stiller sig på tæer for at kigge ned i den.

- Her har jeg plantet morgenfruer, siger han. Og ganske rigtigt finder vi blandt ukrudtet og krydderurterne en lille træpind med Kenneths navn, hvor der står 'morgenfrue'. Han viser mig en lille smørblomst og fortæller, at dét er hans morgenfrue.

Støtte til grønne initiativer

Københavns Uddannelses- og Ungdomsforvaltnings Udviklingsafdeling støtter grønne initiativer på de Københavnske skoler. Per Quaade er pædagogisk konsulent og har været med til at etablere naturprojektet på Havremarkens Skole. Han siger:

- Alt for mange københavnske børn bor og opholder sig dagligt i luftforurening på grænsen af det sundhedsfarlige. 22 skoler i København har slet ikke noget grønt i nærheden af skolen, siger han.

Per Quaade henviser til nogle svenske undersøgelser, som viser, at børn, der opholder sig i naturen, bliver bedre til at tilpasse sig socialt og får en bedre motorik end børn, der aldrig opholder sig i naturen.

- Vi kan jo også se, at børn fra skovbørnehaver bliver mindre syge og i højere grad undgår konflikter end børn i andre institutioner, siger han.

Det er i høj grad de svenske undersøgelser, som ligger til grund for Københavns skolevæsens store engagement og støtte til grønne initiativer.