Partierne bag folkeskoleforliget er ikke enige om, hvad der skal komme ud af en ny forsøgsrunde om skolestart. Centrum-Demokraterne (CD) vil have folkeskoleloven ændret, mens Socialistisk Folkeparti (SF) helst vil undgå en lovændring.

'Vi er bange for, at en lovændring kan føre til, at helhedsskolen presses ned over de enkelte skoler i stedet for at opstå som et ønske nedefra, som noget, forældre og lærere mener er det rigtige for deres skole', siger medlem af uddannelsesudvalget for SF, Anne Baastrup.

'Vi ville gerne allerede nu have taget hul på helhedsskolen, men det var der ikke enighed om. Derfor bliver der sat en ny forsøgsrunde i gang. Når den er færdig, kan loven blive ændret', siger Susanne Clemmensen, uddannelsespolitisk ordfører for CD.

Den første forsøgsrunde blev sat i værk i 1998. På trods af at den strakte sig over tre år og omfattede 220 skoler, blev den fundet for let.

'Den politiske uenighed førte til, at vi endte med at få en ny forsøgsrunde. Da den nu er en realitet, synes vi, at det er godt, at der bliver gjort nogle flere erfaringer', siger Susanne Clemmensen.

Forsøg var for løse

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort, forstår godt, at forligspartierne synes, en ny forsøgsrunde er påkrævet.

'Det var ikke muligt at evaluere på den første runde, fordi forsøgene var for løse. Det kunne ganske enkelt ikke udledes, hvilke tiltag der gav det enkelte barn den bedste start på skole og uddannelse. Derfor skulle der en ny runde til', siger hun.

Om slutpunktet skal være en lovændring, vil hun først tage stilling til, når forsøgene er overstået.

'Så længe der er mulighed for at få dispensation til at gennemføre en anderledes skolestart, er der ikke behov for at ændre folkeskoleloven. Evalueringen må så vise, om der senere opstår sådan et behov', siger DLF-formanden.

Den nye forsøgsrunde varer tre år og vil først blive evalueret i 2005. I forhold til den første runde bliver der fokuseret på at inddrage forældre og medarbejdere ved forberedelse og gennemførelse af forsøg og på at skabe en bedre dialog mellem alle parter. Der bliver også lagt vægt på at udvikle samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Der vil desuden blive lagt vægt på fem temaer: Det fagligt pædagogiske arbejde i børnehaveklassen set i sammenhæng med de første klassetrin, nye veje i skole-hjem-samarbejdet, nye og varierede struktur-, organisations- og arbejdsformer i skolestarten, kvalitetsudvikling og teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger. Et sjette tema om sammenhængen mellem børnehave og børnehaveklassen er på opfordring fra CD under overvejelse.

To områder savnes

Danmarks Lærerforening er godt tilfreds med opstramningen, men man savner to områder.

'Det er beklageligt, at undervisningsministeren ikke vil gøre en dispensation betinget af, at den rådgivning, som pædagogisk råd giver, er vedlagt forsøgsansøgningen, da det er det eneste formelle sted, hvor pædagoger og lærere mødes. Og det er også beklageligt, at der i kravene ikke er medtaget noget om det faglige udbytte, eleverne forventes at få af en ændret skolestart. Alle mener, at eleverne skal have det godt, men det er også vigtigt, at de lærer noget. Det faglige er alt for lidt belyst', siger Anni Herfort.

DLF har flere gange henvendt sig til Margrethe Vestager og forligspartierne for at få de to områder taget med.

Der vil hvert år i forsøgsperioden kunne søges om at sætte nye forsøg i gang, og en række af de allerede igangsatte vil kunne fortsætte i den nye runde. Det drejer sig dog i første omgang ikke om fire forsøg med rullende indskoling, da Undervisningsministeriet mener, at de falder uden for forsøgsrunden.

SF vil prøve at få undervisningsministeren til at give Uvelse Skole i Slagerup Kommune mulighed for at fortsætte sit forsøg, så det kan blive evalueret ordentligt. De tre andre skoler ønsker ikke at fortsætte med rullende indskoling.-Jan Kaare er freelancejournalist

Læs mere på www. uvm.dk

Så længe der er mulighed for at få dispensation til at gennemføre en anderledes skolestart, er der ikke behov for at ændre folkeskoleloven