Alle midler i brug for flere naturfagsstuderende

Søgningen til naturfag på seminarierne er katastrofalt ringe i år, og det ser ikke ud til at ændre sig inden for en overskuelig årrække. Bedre efteruddannelse af lærere og ekstra SU til studerende kunne gøre en forskel

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hele paletten skal tages i brug«. Når politikere eller organisationsfolk udtrykker sig sådan, er det som regel tegn på, at de ikke ved, hvordan et problem skal løses.

Det er da heller ikke med særlig fast stemme, at Nils-Georg Lundberg, formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling, kommer med sit bud på, hvad der kan gøres ved, at for få af de nye lærerstuderende har valgt naturfag som linjefag. Syv procent har valgt naturfag, og der vil kun blive igangsat undervisning på få seminarier.

»Læreruddannelsen er højtprioriteret stof, forstået på den måde at man ikke bare kan lave om på linjefagsmodellen uden at ændre loven. Derfor har vi været optaget af at finde frem til løsninger, der kan tages fat på her og nu. Muligvis allerede i år og i hvert fald med hensyn til optaget næste år. Og vi tror, at der skal mange forskellige løsninger til«, siger han.

En del af paletten handler om økonomiske incitamenter rettet mod såvel den enkelte studerende som seminarierne. Man kunne give de studerende, der har valgt naturfag, ekstra uddannelsesstøtte, og man kunne give seminarierne ekstra midler til at oprette hold i naturfag, selvom der kun er få studerende.

»Som situationen er nu, vil vi opleve, at nogle studerende, der gerne vil have naturfag, går tabt, fordi hold ikke bliver oprettet. Det vil en forbedret økonomi kunne ændre«.

En anden mulighed er at organisere linjefagene mere fleksibelt. I dag har det enkelte seminarium kun få muligheder for at ændre på udbuddet, hvorfor det er svært at tilpasse det til antallet af studerende.

»Der er nogen, der har erfaringer med, at de studerende måske ikke er vildt optaget af naturfag fra den første dag. Hvis de kunne vælge sig på senere og måske deltage i nogle introduktionsforløb, ville det stimulere interessen. Vi vil altså gerne kunne igangsætte uddannelse når som helst hen over de fire år. Vi vil også gerne have en fleksibilitet, så de studerende ikke behøver at køre direkte fra grundforløbet over i specialiseringen«, siger Nils-Georg Lundberg.

Festival og mere efteruddannelse

En tredje mulighed er at stimulere naturfagsinteressen i læreruddannelsen. Det kunne være ved at holde en naturfagsfestival.

»Der er behov for såvel tekniske som økonomiske og incitamentsmæssige tiltag, hvis situationen skal ændres, og vi har det hele med på paletten«.

Er den manglende inter-esse for naturfag ikke et uløseligt problem, der skyldes, at læreruddannelsen er en humanistisk uddannelse?

»Vi kan i et vist omfang konstatere, at lærerstuderende ikke er særligt interesserede i naturfag. Derfor er der også en fjerde dimension, der skal med. Hele efteruddannelsesområdet. Mange underviser i naturfag i folkeskolen uden at have den formaliserede uddannelse. De står med nogle erfaringer, men mangler uddannelse. Det burde gøre dem højmotiverede«.

Efteruddannelse er tillokkende, fordi en indsats hurtigt vil give resultater. Ændrer man læreruddannelsen, varer det minimum fire år, før der sker noget.

Universitetet ingen løsning

Et forslag om at gøre læreruddannelsen mere akademisk og måske placere den på universiteterne har været fremme i debatten. Ifølge Nils-Georg Lundberg er det ikke vejen frem.

»For ti år siden blev der gjort forsøg med at uddanne naturfagsbachelorer på Aarhus Universitet. Der blev brugt mange resurser, men det blev et stort flop, fordi der ikke kom kandidater ud af det. Erfaringen var, at det godt kan være, at der er nogle, der vil starte på naturfag på universitetet, men i så fald er det ikke for at blive lærer i den danske folkeskole. Det er godt at have i baghovedet i den aktuelle diskussion«.

Det er oplagt at undersøge, hvorfor antallet af studerende, der vælger naturfag, er større på nogle seminarier end på andre.

Rektor på Aalborg Seminarium, Jesper Vinther, har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor Aalborg Seminarium og et par andre seminarier har lidt flere studerende, der vælger naturfag.

»Vi indkaldte inden studiestart alle de studerende og gav dem en linjefagsorientering. Præsentationen af naturfag må have gjort sådan et indtryk på dem, at de har slået til. Vi kunne endda godt have haft flere på holdet, fordi vi har måttet bede nogle om at vælge andre linjefag, fordi de ikke har haft det niveau i gymnasiet, der skulle til for at få naturfag. Det problem har andre seminarier også haft«, siger Jesper Vinther.

Powered by Labrador CMS