Babyboom på Frederiksberg

Skoler på det fornemme Frederiksberg er ved at flyde over af børn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På skrivebordet i Finansministeriet ser det måske ikke ud af meget at stoppe et par børn - gennemsnitligt - mere ind i klassen, men ude i virkeligheden ser det voldsomt ud, når 26 børnehaveklassebørn myldrer rundt på 50 kvadratmeter - som tilfældet er på for eksempel Skolen ved Bülowsvej i Frederiksberg Kommune. Skolen har fire børnehaveklasser fyldt helt op til kanten, nemlig de lovmæssige 28.

For dog at give de mange børn lidt luft, er hver børnehaveklasse underinddelt i to grupper, der møder forskudt, gruppe et klokken 8.00, og gruppe to klokken 8.30. Til gengæld har gruppe to så den halve time fra 12.00 til 12.30 for sig selv. En halv times fred . . .

Alt optaget

Også til næste år kommer der fire børnehaveklasser på 26, 26, 26 og 25 elever til skolen, der plejer at være i tre spor.

- Men nu har vi snart heller ikke plads til flere, og vi kan ikke engang henvise til naboskolen, for den er også fyldt op, siger viceinspektør Allan Hørsholt.

Hidtil har det ellers været en ressourcemæssig fidus at få flere elever i klassen. Det gav flere klejner i kassen, fordi kommunen lagde antallet af elever til grund for, hvor mange timer skolen skulle have.

Men sådan er det ikke mere. Fra næste skoleår bliver timetildelingen relateret til antallet af klasser på skolen, forstået sådan at 28 elever udløser 1.160 timer. Er der 29 elever på den pågældende årgang udløser det to gange 1.160 timer.

Men er der 56 elever påårgangen, giver det stadig væk kun to gange 1.160 timer.

Høje klassekvotienter betyder selvsagt, at Skolen ved Bülowsvej, taber timer på sådan en model. Men kommunalbestyrelsens primære målsætning har været at styre af et løbsk accelererende børnetal.

- Kommunalbestyrelsens klare formål med at gå fra elevrelateret timetildeling til klasserelateret timetildeling er at dæmpe udgifterne som følge af det stigende elevtal, siger viceskoledirektør Svend Erik Haase. Som nyansat i forvaltningen i 1987, da elevtallet gik nedad, var han selv var med at omlægge det daværende klasserelaterede tildelingssystem til et elevrelateret system.

- Dengang var dét, det mest fornuftige, siger han.

- I dag mener byrådet, at kommunen ikke har råd til at lade udgifterne stige proportionalt med elevtallet.

47 procent

Elevtallet vil stige med 47 procent i kommunens skoler frem til 2009, har rådhusets statistikere regnet ud, dog under forudsætning af, at privatskolerne fortsat konstant aftager 32 procent af Frederiksberg-børnene.

- Har privatskolerne ikke plads eller lyst til det, så bliver vi måske nødt til at bygge endnu en skole, udover den vi allerede har på tegnebrædtet til 2001, siger Svend Erik Haase.

Den elevrelaterede model ville have kostet kommunen 18 millioner kroner mere over de næste ti år. Omkring 80 procent af disse penge ville være gået til løn til friske, nye lærerkræfter.

- Man kan sige, at vi med den nye model sparer 18 millioner på folkeskoleområdet. De penge kan så bruges til for eksempel plejehjemspladser, påpeger Svend Erik Haase.

Næste skoleår sparer kommunen at ansætte otte lærere som følge af den nye model.

Formanden for bestyrelsen på Skolen på Duevej, Søren Peter Hansen, kan ikke se omlægningen som andet end besparelser.

- De medfører en voldsom forringelse, som ligger i forlængelse af den generelle kvalitetssænkning, vi har set de senere år på Frederiksberg, hvor der er sket en stor merindskrivning af elever, siger han.

- Der er for mange børn i klasserne og skolefritidsordningen og generelt på skolen. Det er fuldstændigt uacceptabelt.

Samtlige kommunens syv skolebestyrelsesformænd er gået imod den klasserelaterede besparelsesmodel i høringsrunden, men lige meget har det hjulpet. Et bredt flertal i byrådet bestående af De Konservative, SF, Venstre og De Radiale kikkede på hinanden og skar igennem.

På Skolen på Duevej betyder den nye beregningsmetode helt kontant, at der 'mangler' 60 timer om ugen i næste skoleår i forhold til det, som skolen havde regnet med.

Deletimerne i tysk, engelsk, fysik og samtlige valgfag bliver derfor sløjfet, har skolebestyrelsen nødtvungent besluttet.

Vrede

I sidste ende bliver det lærerne, der skal kompensere for besparelserne, mener Ulla Skov, klasselærer i 1. klasselærer på Skolen på Duevej:

- Vi skal løbe hurtigere samtidig med, at vi har dårlig samvittighed over ikke at kunne gøre det godt nok.

- Jeg føler mig i klemme mellem de alt for mange børn i klassen og folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering og evaluering af den enkelte elev.

- Det er simpelt hen svært at lære børnene at kende, når der er 26 i en klasse, især i starten. Du opdager det for sent, hvis nogen ikke rigtig trives, du kan ikke nå det, og så kommer hjælpeapparatet, der er presset i forvejen, for sent ind.

Ulla Skov, der har været lærer i 25 år, mener, at 20 elever per klasse er passende i dag, hvor omsorgsarbejdet er blevet en tidskrævende del af lærerarbejdet, fordi forældrene har fået mere travlt.

Hendes kolleger, Kirsten Dangkel, klasselærer for en 7. klasse, peger også på 18-20 elever per klasse som passende. Hun begyndte med 27 elever for syv år siden, men nu er klassen nede på 20, og det er 'vidunderligt'. Det giver mindre uro i klassen og færre konflikter, siger hun.

Men hun mangler stadig plads. Hun har lige været på kursus i projektarbejde, men det er vanskeligt for hende at bruge sin nye viden. Der er ikke lokaler til, at hendes 7. klasse kan lave et projekt af et vist format.

Skolen, der har kørt i 'to et halvt spor', som inspektøren Steen Fastholm siger, er nu oppe i tre og fire spor, så lokalerne er overbookede, og næste skridt bliver måske hjemløse vandreklasser.

- Det hænger ikke sammen, siger Kirsten Dangkel.

- Hvordan skal man kunne kvalitetsudvikle under sådanne forhold.

- Med den ene hånd sætter man et kvalitetsudviklingsprojekt i gang, og så sparer de med den anden samtidig. Det giver vrede og irritation på skolen, siger viceinspektør Allan Hørsholt, Skolen ved Bülowsvej, der også skal skære tilbud væk næste år.

Powered by Labrador CMS