Med en stram politisk styring af skolestruktur og klassekvotient - skolenedlæggelser og mange elever i klasserne - kan kommunerne godt få råd til at klare det stigende elevpres og samtidig øge kvaliteten i folkeskolen. Kommunerne skal i hvert fald ikke regne med hjælp fra Finansministeriet, som i Budgetredegørelse 98 netop har offentliggjort en analyse af folkeskolerne, der viser store forskelle på, hvor meget undervisning, kommunerne får for pengene.

- En stor del af kommunerne vil i de kommende år have gode muligheder for at imødegå udgiftspresset fra voksende elevtal og kravet om bedre kvalitet i undervisningen, viser analyserne, siger finansminister Mogens Lykketoft i en pressemeddelelse.

Ministeriet har brugt den såkaldte benchmarking-metode til at sammenligne, hvor

mange undervisningstimer, der bliver per elev, i forhold til hvor mange penge, kommunerne bruger på folkeskoleområdet. Ministeriet konkluderer blandt andet, at nogle kommuner bruger 40 procent flere ressourcer end de mest effektive på at opnå det samme resultat.

Timetal ikke lig resultater

Den konklusion er cheføkonom i Danmarks Lærerforening, Steen Frandsen, ikke enig i:

- Billedet er simpelthen forkert. Finansministeriet har nemlig ikke undersøgt skolens undervisning, man har undersøgt timetallet. Antallet af U-timer er ikke et resultat, men et middel til at få et godt resultat - ligesom lejrskoler, skole-hjemsamarbejde og andet kan være med til at give en elev et godt udbytte af sin skolegang, lyder hans kommentar.

Ministeriet har kontaktet ti af de mest omkostningseffektive kommuner og interviewet centrale personer i forvaltningen om kommunens styringsmetoder. Ikke overraskende viser det sig, at man i de udvalgte kommuner har valgt at prioritere U-tid højt, mens Ø-timeprocenten ligger lavt. Skolestrukturen er tilpasset, så der er mange skoler med samtlige klassetrin og ofte flere spor. Mindre skoler er nedlagt eller samlet under fælles ledelse. Finansministeriet peger også på, at der er penge at hente, hvis man i en tid med stigende elevtal planlægger efter en højere klassekvotient og tildeler timer per klasse i stedet for efter elevtal. Også brugen af ressourcer til specialundervisning kan styres stramt - det gør en del af de udvalgte kommuner ved at lade Pædagogisk Psykologisk Rådgivning visitere elever til specialundervisning.

Høng Kommune på Vestsjælland er en af stjernerne i Finansministeriets budgetredegørelse. Kommunen er topscorer, når det gælder om at få undervist skoleelever for så få penge som muligt. Skolerne har haft økonomisk selvforvaltning siden 1980, og i 1980'erne nedlagde kommunen to skoler og to andre blev slået sammen. Imidlertid var skolenedlæggelserne en af de få ting, kommunens mangeårige borgmester Niels Baunegaard Nielsen ( tværpolitisk liste ) fortrød, da han gik af efter valget sidste efterår:

- Det, der skete, var jo, at der blev oprettet to friskoler i stedet. Så vi generede nogle borgere og fik for lidt ud af det økonomisk.

Ligesom den nye formand for kommunens undervisnings- og kulturudvalg, Pia Thøgersen, er han dog overbevist om, at Høng Kommune har et godt skolevæsen, og at friskolernes tilstedeværelse er med til at holde politikere og skoleledere på dupperne, så kvaliteten ikke forringes.

- Vi begyndte med at have luft til at lave nogle ting og sager, men efter indførelsen af den nye folkeskolelov, kniber det med midlerne, synes kredsstyrelsesmedlem og lærer på Høng Kommune skole Claus Spånhede.

- I de fire år, jeg har siddet i skolebestyrelsen, har vi mest beskæftiget os med økonomi, økonomi og økonomi, siger han.

Finansministeriet har inddelt kommunerne i det, man kaldereffektivitetsgrader, så de mest omkostningseffektive kommuner får 100, og dem med det halve antal U-timer per elev for det samme beløb får en effektivitetsgrad på 50. Høng ligger for eksempel mellem 90 og 100, alt efter om undervisningsmaterialer inddrages i analysen, mens otte ud af ti kommunerne ligger på 80 og derunder - og altså efter Finansministeriets mening kunne forbedre effektiviteten ved at stramme styringen af blandt andet klassekvotienterne.

1.000 kr.

1.000 kr.