Debat

Intet ufagligt i anbefaling

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vagn Madsen blev forarget over en artikel i Folkeskolennummer 17, som vedrørte regeringens udspil om genetablering af elevdifferentiering. Mest af alt blev han forarget over, at jeg kaldte tiltaget 'gammeldags'. Gammeldags er ikke et videnskabeligt begreb, men henviser til min vurdering af forholdet mellem bestemte praksisser og dagens videnskabelige begreber.

Den bevægelse, børn gerne skulle foretage i skolen, har mange navne. Udvikling, dannelse, socialisering eksempelvis, mest udbredt for øjeblikket er 'læring'.Det er et 'nyt' begreb og henviser ikke til det, det hed i 'gamle dage', nemlig indlæring. Skiftet opstod for tre årtier siden med den kognitive revolution, da vi opdagede, at tænkning måtte forstås som principielt socialt konstrueret. Mens 'indlæring', som er det begreb, Madsen stadig anvender, henviste til transmission af viden, så udgør 'læring' en forestilling om aktører, der skaber betydninger (viden) i sociale praksisser.

Klasselokalet blev med læringsbegrebet gentænkt som en sådan praksis. Det er min erfaring, at mange lærere tænker rummet sådan i dag, men også, at disse lærere savner både opbakning og beskyttelse til at udvikle deres pædagogik. Børn har også relativt nemt ved at tænke rummet som en social praksis med samarbejde om noget af betydning. De vil gerne. Det er formodentlig, fordi resten af verden allerede ser sådan ud. Det er kun i skolen, man har brugt tid på at løse virkelighedsabstraherede opgaver (altså opgaver uden mening) individuelt. Samarbejde kan gøres på mange måder, udviklingspsykologien vil anbefale velkoordineret variabilitet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

De nye begreber fik betydning i den pædagogiske praksis, idet alle aktørerne fik betydning i det pædagogiske forhold. Man måtte gøre sig overvejelser over, ikke blot hvad skolen ville med børn, men også hvad børn ville med skolen. Hvorfor? Fordi børn udgør den ene halvdel af forholdet. Nyheder, viden og kundskaber skulle dannes i dette dynamiske udvekslingsforhold.

'Udvikling' har som videnskabeligt begreb undergået tilsvarende forandringer fra 'gammelt' til 'nyt', og derfor anbefalede jeg i indlægget at gøre børns engagementer til privilegerede udsigtspunkter for potentielle udviklingszoner. Engagementer rummer potentiel udviklingsuro. En tilstand, hvor noget kan blive til mere. Når man engageres, bliver man til mere end sig selv, og derfor er der store muligheder for udvikling netop der. Min simple, men 'nye' anbefaling var derfor: Hvis skolen vil gøre verden større for øjnene af børnene, så forhold jer til deres engagementer, sørg for, at de kan blive til mere. Forbind faglig skolepraksis med dem, for det gør engagementerne større, verden vitaliseres, og barnet bliver person. Der er intet 'ufagligt' i denne anbefaling, tværtimod. Skolen skal være. . . 'gammeldags', om man vil, fordi den skal kunne repræsentere et samfund, der som sådan kun bevæger sig ganske langsomt. Spørgsmålet er: hvor gammeldags, Madsen?

Pernille Hviid

København

Powered by Labrador CMS