Et tvivlende og tænksomt udtryk breder sig i pigens ansigt.

'Hvis jeg helt selv må bestemme, hvad jeg skal bruge tiden til i et døgn, så skal jeg i hvert fald ikke gå i skole. Og jeg gider helt sikkert heller ikke lave lektier'.

I hånden har hun et papir med et ur, hvor hun skal tegne ind, hvad hun ville lave i et drømmedøgn - time for time. 'Hvis du selv må bestemme, så har du jo ikke nogen lektier, vel', vrænger en dreng, som allerede har vundet en million og fået det Hvide Hus i fødselsdagsgave.

På Hyldagerskolen i Albertslund er der fordybelsesuge. Den drejer sig om tid, men det er ikke lærere, der står for undervisningen alene. De har fået hjælp af Cirkus Naturligvis, som er professionelle tidsfolk.

'Med tre timer her og tre timer der er det ikke let at fange elevernes interesse, så da jeg havde oplevet de naturfagsstuderende fra Cirkus Naturligvis, foreslog jeg, at de kunne komme ud til os og deltage i undervisningen', fortæller lærer Lise Rosenberg, der har stået for projektet på Hyldagerskolen.

På det naturvidenskabelige fakultet var der straks nogle, der var på. De har i en del år arbejdet for at få naturvidenskab ud til eleverne blandt andet ved projektet Cirkus Naturligvis, hvor studerende viste forsøg i et telt i forbindelse med naturfagsfestivalen. På fakultetet tilbød man at betale de studerende løn for at deltage i projektet.

Fem studerende meldte sig, og de har planlagt fordybelsesugen sammen med mellemtrinnets lærere.

Marie Gudmundsson, som læser fysik, er blevet positivt overrasket over, hvor sjovt det er at undervise.

'Det er spændende at prøve at illustrere det, man har lært, for det kræver, at man forstår det meget bedre. Men jeg har også skullet passe på, hvad jeg sagde, for der er ingen af lærerne, der er fysiklærere, og de tror meget på, hvad jeg siger'.

Marie Gudmundsson har også undret sig over, hvor besværligt det rent praktiske kan være. Man kan ikke bare låne knappenåle til et forsøg, for de hø-rer til i håndarbejde, og det er en anden kasse.

Lang tid for sandet

Det er nu heller ikke, fordi knappenålsforsøget rigtigt vil lykkes, for ingen kan få nålen til at flyde på vandet. Til gengæld er der gang i timeglassene. Der bliver boret hul i plastglas, og de bliver limet sammen. Det største problem for de travle elever er, at det tager så hulens lang tid for sandet at løbe igennem.

'Det kommer jo til at tage en time, inden den er færdig', siger én irriteret. En anden mener bestemt, at det var mere spændende i går, hvor de fik vand til at sætte sig på indersiden af et glas ved hjælp af en kartoffel med brændende tændstikker i.

'Jeg kan ikke rigtig huske, hvorfor vi gjorde det. Men det var sjovt', siger hun med en lille rynke i panden.

Det med at undre sig har også været en af ambitionerne bag projektet.

'Jeg ved ikke, om de får et billede af evolution, som vi har arbejdet med. Men vi forsøger at få dem til at forundres over dyrs farver og funktioner. Så kan de senere få et helhedsbillede', siger lærer Gitte Reffelt Jensen.

Hun står bagerst i klassen, mens to studerende viser eleverne, at blåhvalen stadig har rester af ben. Hun tysser på de urolige, mens de studerende formidler.

Hun synes, at samarbejdet med de studerende har fungeret fint.

'Jeg vidste ikke specielt meget om evolution, og det er svært at formidle i de små klasser. Men det er inspirerende at planlægge sammen med nogle udefra, som har så stor faglig viden. Vi har så kunnet komme med niveauet. Det gjaldt om at få renset ud i fremmedordene, så det for eksempel bliver åer og søer i stedet for ferskvand'.

I geologiværkstedet diskuterer eleverne ivrigt, hvilken tid 'Big Brother' sluttede. De skal nemlig også udfylde et ur med, hvad de lavede, time for time, dagen inden. Lise Rosenberg og Inger Tetzschner samler urene ind, for nu skal de til at kigge på sten fra Geologisk Museum.

'Natur/teknik er jo et mærkeligt fag. Det er så rodet, og der er så mange ting, vi ikke ved noget om. Nogle af de studerende har læst i syv år, og de har et helt eminent overblik. Det har vi haft stor glæde af', siger Lise Rosenberg.

'De fleste af os er humanister, og der er jo flest kvinder i folkeskolen. Måske er det derfor, at naturfag nogle gange ikke får så meget opmærksomhed. Det har vi nu gjort noget ved', siger Inger Tetzschner.