Lena Amundsen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Torsdag den 15. marts blev alle lærerne bedt om at gå på lærerværelset. Vi fik beskeden om, at vores specialklassekonsulent Lena Amundsen var død om natten.

Lena var specialklassekonsulent i 14 år på Peder Syv Skolen i Viby Sjælland og kom fra Lindebjergskolen, hvor hun havde arbejdet med specialklassser.

Det kom ikke bag på os, at Lena døde nu, for hun havde hele tiden været åben om sin sygdom.

Lena fik mange dage på hospitalet, men familien, venner og kolleger besøgte hende til det sidste. Vindueskarmen var fyldt med blomster og nogle få personlige ting.

Lena var altid engageret og satte sit præg på undervisningen. Det blev til megen undervisning med computeren og til emnearbejder i specialklasserne.

På skolen kom eleverne i første række, og der er i årenes løb mange børn, der har nydt godt af det personlige og varme forhold, hun fik til eleverne og deres familier.

Hjemme gjaldt omsorgen hendes mand Leo, sønnen Sebastian og hendes mor.

Den 21. marts 2001 tog vi afsked med Lena. Det blev en meget personlig og varm højtidelighed, som Lena selv havde planlagt.

Kollegerne på Peder Syv Skolen

Ulla Juel Thomsen

Powered by Labrador CMS