Kontrakt fritager skole for lønaftaler

Kredsformand fastholder, at han har kompetencen til at forhandle lærernes løn

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleleder Birgitte Exner har papir på, at Vestervangsskolen ikke er bundet af de aftaler om akkorder og løn for særlige opgaver, som Randers Kommune indgår med Randers Lærerforening og med andre faglige organisationer for den sags skyld.

Fritagelsen fremgår af den kontrakt, hun på skolens vegne har tegnet med Randers Kommune. Kontrakten beskriver desuden de opgaver, som Vestervangsskolen skal løse over de næste tre år, og det fremgår, hvor mange penge hun præcist får til både løn og drift.

Der er tale om en form for intern udlicitering, som man betegner som kontraktstyring. Begrebet dækker over en skriftlig aftale mellem to kommunale parter. I dette tilfælde byrådet og en skole. I kontrakten beskrives detaljeret, hvilke ydelser skolen skal levere, deres kvalitet og pris samt den økonomiske ramme. På den måde bliver det mere synligt, hvad kommunen og borgerne får for deres penge, og det gør det lettere at drøfte skolens prioriteringer. For eksempel fremgår det af kontrakten, at Vestervangsskolen i højere grad end andre skoler i Randers skal dokumentere og synliggøre sine indsatsområder. Kontrakten beskriver også, hvordan kvaliteten af undervisningen skal vurderes.

Kontraktstyring kan ses som en yderligere decentralisering. En metode, der formentlig vil brede sig, forudser kredsformand Niels Jørgen Borgholm fra Randers Lærerforening. Derfor har han bedt Danmarks Lærerforening præcisere, hvem der har ret til at forhandle på lærernes vegne.

'Det bør være den samme løn og de samme vilkår, der regulerer lærernes adfærd i en kommune, uanset hvilken skole de er ansat på', siger Niels Jørgen Borgholm, der har svært ved at forestille sig, at han vil indgå en aftale med Vestervangsskolen, der adskiller sig væsentligt fra den kommunale aftale.

'Randers Kommune vil ikke få held med at spille skolerne ud mod hinanden. Jeg forstår i det hele taget ikke, hvis nogen kan tro, at jeg vil sige ja til en aftale, der stiller lærerne på Vestervangsskolen ringere end deres kolleger andre steder i kommunen', siger kredsformanden.

Det bliver der heller ikke tale om, fremhæver Birgitte Exner, der i første omgang har tilsluttet sig den aftale, som kommunen har med Randers Lærerforening frem til sommeren 2002.

'Jeg ønsker ikke at endevende den kommunale lønaftale. Men hvis der er nogle områder, hvor vi kan gøre det bedre for alle parter, så vil vi gerne det. For eksempel opererer Randers Kommune ikke med funktionslærere, men det vil vi måske indføre på Vestervangsskolen. På samme måde kan der være andre områder, hvor vi ikke har samme interesser som de 12 andre skoler i kommunen', siger Birgitte Exner.

To til en aftale

Vestervangsskolen er indtil videre den eneste i Randers, der er på kontraktstyring. Men det er kun et spørgsmål om tid, før alle 13 skoler er det, forudser kredsformanden.

'Jeg vil fastholde min kompetence til at forhandle løn og akkorder, også selv om det skal foregå på den enkelte skole. Men jeg vil gerne have at vide fra centralt hold, at det er i orden, at jeg gør det, ligesom jeg gerne vil have en vejledning i, hvordan jeg kan inddrage tillidsrepræsentanten i forhandlingerne', siger Niels Jørgen Borgholm.

Svaret fra såvel fagligt udvalg som DLF's hovedstyrelse er klart: Der skal to til at indgå en aftale, så det er op til kredsene selv at afgøre, om de vil sige ja til en aftale, der ikke omfatter samtlige skoler i en kommune.

Desuden kan en intern kontrakt imellem en skole og en kommune ikke tilsidesætte Lærerforeningens beslutning om, at kompetencen til at aftale ny løn er placeret i den enkelte lærerkreds, hedder det i svaret til Randers Lærerforening.

DLF vil nu sætte fokus på de lønaftaler, som kredsene indgår i kommuner, der har indført lønsumsstyring. Blandt andet skal der tages højde for problemstillingen i det forslag til lønpolitik og lønstrategi, der skal behandles på kongressen til oktober.

Det er Niels Jørgen Borgholm godt tilfreds med.

'Jeg vil nok kunne klare at skulle forhandle med en enkelt skole. Men hvis alle 13 skoler er på kontrakt om to år, får jeg brug for gode råd om, hvordan jeg kan gribe opgaven an på den mest hensigtsmæssige måde', siger kredsformanden og bliver bakket op af tillidsrepræsentant Carsten Andersen fra Vestervangsskolen.

'Jeg vil nødig skulle forhandle løn og arbejdsvilkår på egen hånd. Det føler jeg mig slet ikke klædt på til', siger han.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Kontraktstyring

En intern kontrakt er en skriftlig aftale mellem to kommunale parter. For eksempel byrådet og en skole.

I kontrakten beskrives detaljeret, hvilke ydelser skolen skal levere, deres kvalitet og pris samt den økonomiske ramme. På den måde bliver det mere synligt, hvad kommunen og borgerne får for deres penge, og det gør det lettere at drøfte skolens prioriteringer. Intern kontraktstyring kan derfor ses som en yderligere decentralisering.

Powered by Labrador CMS