'Går det godt denne gang, går det også godt næste gang', sagde bondemanden til sig selv, da han sparede endnu et havrestrå væk fra hestens foder.

Selv om han nu i lang tid havde skåret ned på fodermængden, trak hesten ploven hver dag. Også selv om arbejdstiden blev længere og længere.

Hesten blev tyndere og tyndere, men bondemanden var ligeglad.

'Den ser lidt bleg ud, og måske er den også vel skarp over krydset, men det skyldes vinteren. Det går over, når solen kommer', sagde bonden, mens han veltilfreds tyggede på dagens sparede havrestrå.

Men en årle forårsmorgen fik Ole Andersen - thi sådan hedder vor brave bonde - en slem forskrækkelse. Dér - for enden af det stramme spiltov - lå det afmagrede øg. Det var blevet for meget. Eller rettere: det var blevet for lidt. Hesten var død.

'Jeg forstår det ikke', sukker bondemand Andersen.

'Nu gik det lige så godt. Hvorfor var der ingen, der advarede mig?', spørger han og stirrer tomt frem for sig.

Onsdag den 19. april var de kommunale arbejdsgiveres topforhandler, borgmester Ole Andersen, til møde med Anni Herfort. DLF's formand ville med egne ord fortælle Kommunernes Landsforening (KL) om de problemer, der er med arbejdstidsaftalen. Der er kommuner, der tilsyneladende er hamrende ligeglade med aftalens pædagogiske afsæt. For dem handler det kun om at presse flere undervisningstimer ud af lærerne.

Men selv om alarmklokkerne lyder mange steder, så vil KL's forhandler ikke lytte. Uroen fortager sig, det skal nok gå alt sammen, siger han og kigger tilfreds ned i KL's nye budgetvejledning, som anbefaler at klemme endnu flere lektioner ud af lærerne.

Men det er torskedumt af KL at overhøre advarslerne! For nu at sige det i rugbrødsprosa og uden omsvøb. Det er dumt at overhøre de advarselssignaler, som udsendes. Kombinationen med mange undervisningstimer og for lidt forberedelse er livsfarlig.

Det siger sig selv, at det rammer de lærere hårdt, som er blevet tilfældige ofre for aftalens svagheder. Det siger sig selv, at de ikke kan levere professionelt kvalitetsarbejde på de vilkår. Og det burde sige sig selv, at man får problemer i kommuner og på skoler, hvor man ikke har viljen til at beskytte den enkelte ved at lægge et rimeligt loft over antallet af ugentlige undervisningslektioner og finde den nødvendige ekstra forberedelsestid.

Kommunerne kan ikke være ligeglade med, at nedslidningen gør lærerne syge. Og de bør vide, at mange kan tænkes at søge andre steder hen. For de alternative muligheder er der. Læs Folkeskolenbagfra og se, hvor mange lærerstillinger der er slået op. I denne uge er der omkring 100 sider med jobannoncer.

Hvis KL's topforhandler er klog, gør han ikke som bondemand Andersen. Hvis han er klog, sætter han sig sammen med DLF's formand og får løst problemerne - inden overenskomstforhandlingerne. Inden det er for sent.

-th

Læs side 18 og 22