Vejledning bør styrkes

De nye erhvervsuddannelser skal have en hjælpende hånd fra folkeskolen for at blive en succes

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens vejledere har et betydeligt ansvar for, at den nye lov om erhvervsuddannelser bliver en succes. Hvis vejledningen ikke er i balance, vil erhvervsuddannelserne nemlig aldrig rykke op fra anden række, når de unge skal vælge uddannelse.

'Man må ikke vejlede ud fra, hvad der er ens egen foretrukne uddannelse, altså gymnasium, læreruddannelse og ovenpå efter- og videreuddannelse. Hvis man skal undgå at gøre det, kræver det professionalisme. Jeg tror, den professionalisme er til stede i stort omfang i dag', siger undervisningsminister Margrethe Vestager.

Hun løftede pegefingeren på et seminar om de nye erhvervsuddannelser i sidste uge, og hun var ikke ene om at pege på folkeskolens ansvar.

'Der er behov for at efterse vejledningen i folkeskolen', sagde chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, DA, Jens A. Christiansen.

'Når der indføres et nyt erhvervsuddannelsessystem, skal man sikre, at ændringerne når frem til vejlederne i folkeskolen, så de unges valg styrkes. Det vil desuden være oplagt at få den individuelle uddannelsesplan på erhvervsuddannelserne og i folkeskolen til at hænge sammen'.

Det sidste fik ministeren til at komme med en præcisering.

'Folkeskolen er ikke til for erhvervslivets skyld, i alt fald ikke alene. Når vejledningen begynder i 6. klasse, er det ikke for at pace børnene til at vælge en ungdomsuddannelse, men for at introducere dem til at træffe valg og til at vide, at valg har konsekvenser, så de i 9. klasse er parate til at vælge uddannelse eller til at tage 10. klasse for at blive bedre til at vælge', sagde Margrethe Vestager.

Tre problemer

Den nye erhvervsuddannelseslov træder i kraft i januar 2001, men der har allerede været forsøg i gang i et år. Alligevel kan formanden for Erhvervsuddannelsesrådet, forhenværende formand for Folketinget Svend Jakobsen, endnu ikke sige, hvordan det går med at føre ændringerne ud i livet. DA's chefkonsulent kan dog løfte sløret.

'Der har vist sig at være problemer med fleksibilitet, når det gælder kontaktlærerfunktionen. Lærerne har svært ved at vænne sig til at vejlede individuelt i stedet for som klasselærere. Det er desuden et problem at sikre, at både de afklarede og de uafklarede unge får det, de har brug for. De afklarede skal kunne komme hurtigt igennem systemet', siger Jens A. Christiansen.

LO-sekretær Harald Børsting peger på et tredje problem.

'På nogle praktiksteder er der både sergenter og basser oven over de nye rekrutter, der for eksempel bliver sat til at feje og rydde op hele dagen. Der er behov for, at både arbejdsgivere og medarbejdere ændrer sig. Måske er det ti procent af praktikpladserne, der fungerer dårligt, så problemet skal ikke overdimensioneres, men der er behov for, at alle flytter sig i trit med de unge. Det tror jeg, man vil gøre med tiden. Ellers vil de utilpassede virksomheder nemlig ikke kunne tiltrække ung arbejdskraft i de kommende år'.

De nævnte problemer er allerede under bearbejdelse i de forsøg, der er i gang, og der vil blive sat yderligere skub på til sommer, når alle erhvervsskoler i landet kommer med i forsøgsrunden. På Erhvervsskole Hamlet i Hillerød har man været i gang med forsøg længe, og direktør Jørn Ibsen er ret sikker på, at man, både på de strukturelle og de pædagogiske områder, er gearet til den nye lov, når den træder i kraft. Skolen vil desuden hjælpe praktikstederne til også at være det.

Et forsøg går således ud på at sikre en bedre dialog med praktiksteder, så de ved mere om de unge. Erfaringerne vil senere blive formidlet til andre skoler.-Jan Kaare er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS