Lederforeningen opruster

Arbejdet fylder så meget, at Lederforeningen har brug for en sekretariatschef

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lederforeningen har nu så mange opgaver og sager, at der skal ansættes en sekretariatschef, der er ansvarlig for den daglige drift under formanden.

'Det er glædeligt, at der er brug for os. Men selv om DLF's sekretariat hjælper os med de problemer, vi ikke umiddelbart selv kan klare, har vi brug for at få adskilt den politiske og den sekretariatsmæssige del af Lederforeningen', sagde Jens Færk i sin formandsberetning på foreningens repræsentantskabsmøde på Skarrildhus i sidste uge, og om kort tid slås stillingen op. Bestyrelsen forestiller sig, at sekretariatschefen har en baggrund som skoleleder, har en vis organisatorisk ballast og interesserer sig for den nye løndannelse.

Sekretariatschefen skal også servicere de medlemmer, som ikke er egentlige skoleledere, men har andre lederfunktioner for eksempel som konsulenter eller psykologer.

'En konsekvens af overenskomsten bliver formentlig, at vi får betragteligt flere medlemmer i denne gruppe', sagde Jens Færk.

I alt har Lederforeningen 3.100 medlemmer og er dermed næsten dobbelt så stor som Danmarks Skolelederforening.

'Det betyder ikke, at vi har vundet kampen. Tværtimod må vi erkende, at lederne mister indflydelse, fordi vi er splittet i to foreninger, så vi må bestræbe os på at få endnu flere medlemmer tilbage i foreningen end de 80, der allerede har meldt sig ind igen i løbet af det sidste års tid. Vi var mange, der syntes, det varede længe, inden DLF fik øjnene op for ledernes særlige vilkår. Men det er historie. Nu ser vi fremad', sagde Jens Færk og gav et konkret eksempel på den mistede indflydelse:

'Inden vi blev repræsenteret på Den Kommunale Højskole i Grenaa, havde Danmarks Skolelederforening fem instruktører på grunduddannelserne. Nu har hver forening to repræsentanter, mens højskolen selv udpeger den sidste fra sine egne rækker. Det viser, at vi ledere har mistet indflydelse'.

Forbløffet over arbejdsgiverne

En af Lederforeningens store udfordringer er at skaffe medlemmerne bedre løn og arbejdsforhold. Det vil sige tilstrækkelig administrativ hjælp og tid til at løse opgaverne.

'Vi vil forsøge at få et overblik over udviklingen af ledelsestiden og sammenholde det med omfanget af administrativ bistand på skolerne. På den måde kan vi give vores lokale repræsentanter noget at sammenligne med til deres lokale forhandlinger. Samtidig må vi vurdere, om vi skal tage centrale initiativer ved overenskomstforhandlingerne i 2002', sagde Jens Færk.

Han mente, det var for tidligt at vurdere, om det var rigtigt at gå over til ny løn, men generelt set har lønudviklingen været bedre, end hvis man havde opretholdt det ensidigt centrale system.

'Men jeg undrer mig over, at den lønmæssige vægtning af pædagogiske opgaver kun ligger på cirka ti procent. Når nu kommunerne har så store problemer med at rekruttere ledere, virker det underligt, at erfaring fra tidligere lederstillinger kun udløser kvalifikationstillæg i fem til syv procent af tilfældene', sagde Jens Færk, der også har andre grunde til at være forbløffet over arbejdsgiverne.

'Nu har de gennem flere år udtrykt ønske om at kunne honorere deres ledere forskelligt, og så er det i høj grad elementerne fra det gamle system, der udløser løntrin eller tillæg. Det er der ikke noget galt i, men hvis man ikke fremover bruger et bredere spektrum, bliver det svært at skabe den lønudvikling, som det nye system lægger op til', sagde Jens Færk.

Lederen fører ordet

'Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, om kredsenes opgaver i forhold til skolelederne har ændret sig, efter at vi har dannet Lederforeningen. I så fald skal vi overveje, om vores kontingentmidler på sigt bør følge opgavefordelingen', sagde Jens Færk.

Under efterårets valgturné op til formandsvalget i DLF serverede Anni Herfort tanken om, at man kunne gøre medlemskabet af den lokale kreds til et frivilligt spørgsmål for den enkelte leder.

'Det kunne lyde som en god idé, men jeg frygter, at det kan give nogle lokale forstyrrelser. Jeg hører et generelt ønske om, at lederne får mere direkte indflydelse på selve forhandlingerne af deres løn- og arbejdsvilkår. Måske skal vi stramme retningslinierne op, så kredsformanden og ledernes repræsentant aftaler, hvem der skal føre ordet i forhandlingsdelegationen', sagde Jens Færk.

Jens Færks beretning kan læses på DLF's hjemmeside på www.dlf.org.