'Efter fem-seks timer er man udsuget. I dag tog jeg mig simpelthen en cykeltur, før jeg begyndte at ringe til nogen, der skal hjælpe os med et karneval i 4. klasse, og før jeg kom i gang med forberedelsen til i morgen', fortæller lærer Susanne Lynge i Struer. Klokken er over fire; Folkeskolens udsendte mødte hende på en af Gimsing Skoles gange, hvor hun var ved at hænge elevtegninger op.

Klokken 14.30 præcis på fem tilfældigt udvalgte skoler bankede en journalist og en fotograf på hos skolelederen og fortalte, at de gerne ville tale med nogle af de lærere, der arbejdede på skolen, efter at børnene var sendt hjem.

Dagen er allerede gammel, når man har undervist siden klokken otte. Man har talt og lyttet, presset på, holdt ud og holdt om, trøstet, opmuntret, formidlet og brændt. Brugt pauser til møder, kopieret opgave, hentet bøger og stillet redskaber på plads. Og tusind andre småting.

Foran venter så teammøder, opgaveretning og detailforberedelse til i morgen. Og filmbestillingen. Og planlægningen af emneugen i uge ni, og projektet op til påske, og, og, og . . .

Folkeskolen mødte travlhed - og træthed. Men de uinviterede og uanmeldte gæster blev alle steder budt velkommen af ledere og lærere. Og mylderet har sine egne iboende meldinger, så bladets lederplads overlades i denne uge til de fem skoler. Til overvejelse for overenskomstforhandlerne på begge sider af bordet:

På Absalons Skole i Roskilde er et nyt udvalg i gang med første møde. Man taler blandt andet om julegudstjenesten for skolens 700 elever og ansatte. Rundt omkring arbejder alle teamene. De skal være færdige inden Pædagogisk Råds møde kvart over fem.

'Samarbejdet med andre lærere tager godt nok mere tid nu', fortæller Tove Krøger, der har været lærer siden 1975. Hun har mødeforpligtelser i fire forskellige team-sammenhænge: 5. klasses lærere, 5. årgangs lærere, musikudvalget og tyskudvalget. Og hun er glad for samarbejdet:

'Man kan græde ud hos hinanden og inspirere hinanden. Jeg tæller ikke så meget tid som energi, og teamsamarbejde giver styrke', fortæller hun.

Men ét lokale med computere, ét lille møderum og kun to forberedelseslokaler til 54 lærere. Det er ikke godt. Så meget af Tove Krøgers forberedelse forgår ved computeren derhjemme, og nye sange til musikundervisningen øves ved det hjemlige klaver. For dér er der ro, det er der ikke på skolen.

På Bakkegårdsskolen i Trige ved Århus tager Per Høyer hjem klokken tre den dag. Han går, selv om han ikke er færdig med at skære træ op til næste dags sløjdtimer. Det betyder, at han skal på arbejde igen om aftenen.

'Jeg forbereder mig tit på skolen mellem 22 og 24, det passer ind i min døgnrytme', forklarer han.

På Virring Skole ved Skanderborg er de fysiske rammer helt umulige til lærersamarbejde, der er ikke plads - selv om behovet er der.

'Lærerarbejdspladser står højt på vores ønskeseddel, men vi har ikke midlerne, og jeg kan ikke love, at vi får dem de næste fem-ti år', siger skoleleder Carsten Grell. Men lærerne sukker nu ikke efter fast arbejdstid.

'Det er fuldkommen tåbeligt at kræve, at lærerne skal være mere på skolen, samtidig med at man giver andre faggrupper hjemmearbejdspladser', siger Jørn Simonsen. Han er enig med Kristian Jakobsen på Humlebæk Skole i Nordsjælland, hvor lærerne brugte eftermiddagen på et informationsteknologisk kursus:

'Jeg har ikke behov for at vise finansministeren eller naboen, at jeg er på arbejde. Man må have tillid til, at lærerne bruger den tid, der skal bruges. Skal vi så til at have overtid efter klokken 16?'

-th

Læs side 4-13

Jeg tæller ikke så meget tid som energi, og teamsamarbejde giver ny energi