Folkeskolen er for selvfed

Rapport hver måned om, hvordan eleverne opfører sig i timerne, og hvor velforberedte og arbejdsomme de er. På efternavn med lærerne, der typisk er akademikere, nogle fra udlandet. Tre fremmedsprog allerede fra 1. klasse. Undervisning af fire-femårige børn. Det er en del af konceptet for skoleleder, cand.mag. Knud Erik Behrens, Køge Private Realskole, som forleden holdt foredrag ved et frokostmøde i tænketanken Cepos.

Har du to gode råd til folkeskolen?

»Folkeskolen har brug for gode råd hele vejen rundt. Den skal lade være med at være det, vi i dag kalder selvfed: At det er den, der sidder inde med patentet. At den klamrer sig til den nordiske model. At den ikke er lydhør over for ideer, som kommer så mangfoldigt andre steder fra. Folkeskolen har været meningsdannende i så mange år, at den ikke stiller spørgsmål ved sig selv: Er det nu godt nok, det jeg gør? Det er dens store svaghed«.

De fleste af lærerne på din skole har ikke en pædagogisk uddannelse. Er det ikke en svaghed?

»Jeg møder det ikke som en svaghed. Mange af dem har et pædagogikum fra gymnasiet, og de klarer sig faktisk forrygende godt nede i de små klasser, når de underviser dér. Men de skal da lære en hel række ting. Det er jo en læringsproces. Hver dag er en læringsproces, og hvis man tror, man er færdig, fordi man har et eller andet kursus på én, to, tre, fire, fem år, eller hvad det er, jamen, så har man allerede tabt det spil, der hedder at undervise«.

jvo@dlf.org