Folkeskolen blev voldsomt kritiseret

»Min oplevelse er, at Folkeskolens stadig mere tydelige uafhængighed handler om bladets selvopfattelse i mediernes og politikernes virkelighed«, sagde Niels Kjeldsen fra Ballerup.

»Jeg kan ikke vurdere, om det er lykkedes, men det har kostet hos medlemmerne«, sagde han og nævnte en række eksempler.

»Artiklen 'Familie i mobbe-helvede' (Folkeskolen nummer 5/2007. Redaktionen) fortæller, at en elev er blevet mobbet i seks år og først nu er sluppet fri af sine plageånder. Vi, der lever i skoleverdenen, ved, at lærerne ikke havde en chance for at udtale sig offentligt i en sag om en enkelt elev. Det klarer Folkeskolen ved at begære aktindsigt og kan derfor bringe enkeltstående sætninger fra lærernes udtalelse til socialforvaltningen«, sagde Niels Kjeldsen og fremhævede en linje fra bladets leder: »Læreren skal kunne lægge professionel distance til det samspil, som han selv investerer sin personlighed i«.

Niels Kjeldsen konkluderede, at det, redaktøren mener, der er gået galt, er, at lærerne og skolen ikke har været professionelle.

Artiklen »Lærere og pædagoger i tæt samarbejde« (i nummer 18/2007. Redaktionen) blev også kritiseret for det signal, som Kjeldsen mente, at den sendte. Journalisten skrev, at en skoles lærere og pædagoger havde haft svært ved at arbejde sammen. »Men nu er de ved at have fundet melodien«, citerede han. »Folkeskolen er med på trenden om, at lærerne måske er lidt omstillingstræge og usikre på de nye pædagogiske landvindinger, men det skal nok komme. Det er en holdning, der tager kegler. Måske ikke lige på lærerværelserne, men i den 'virkelige verden'«, sagde Niels Kjeldsen.

Lærerne savner et blad, hvor deres hverdag og virkelighed er i fokus, og hvor fagpolitiske forhold bliver debatteret, lød hans konklusion.

Hovedstyrelsesmedlem Peter Hess-Nielsen kaldte Folkeskolen foreningens »største kommunikationsaktiv« og anbefalede, at DLF tilfører flere penge til bladet og så til gengæld sikrer en god sammenhæng mellem kommunikationsstrategien og bladet.

»Hvorfor har man ikke fra foreningens og kommunikationsafdelingens side styrket mulighederne for oplysning til medlemmerne om ændringerne i specialundervisningstillægget, så vi ikke fik et hav af forkerte henvendelser?« spurgte han.

»Folkeskolen er et uafhængigt blad, så det må selvfølgelig finde sig i at modtage kritik«, sagde Anders Bondo Christensen og fremhævede eksempler på, at redaktionen efter hans mening har ydet en »ganske formidabel« indsats i forhold til DLF's strategi.

»Hvad angår afdækningen af hele Pisa-konceptet så vil jeg påstå, at der ikke er andre medier, der så seriøst har været inde og analysere, hvad der ligger bag Pisa. Folkeskolen har hudflettet politikere og har modtaget priser for en seriøs og langvarig indsats«, sagde formanden.

»Jeg deler ikke Niels' syn om, at vi skal kappe båndet til Folkeskolen. Tværtimod. Jeg synes, det er ganske afgørende, at vi har et medlemsblad«, sagde Anders Bondo og fremhævede, at bladets uafhængighed er afgørende for troværdigheden. |