"Uanset hvilken skala man bruger, vil gymnasielærerne være meget forsigtige med at give topkarakterer til 1. eller 2.g-elever som standpunktskarakter. De har et meget spinkelt bedømmelsesgrundlag. Det problem har folkeskolelærerne jo ikke", siger Tanja Miller, som har skrevet doktorafhandling om, hvordan lærere giver karakterer.
Tanja Miller mener ikke, at der er nogen fare for, at lærerne i længden ikke udnytter bredden i den nye karakterskala. Gratisavisen 24timers undersøgelse af fem gymnasiers karaktergivning, hvor alt for mange elever får karakteren 7, mens for få for 12, ser hun alene som et udtryk for, at lærerne er tilbageholdende med standpunktskarakterer. Hun mener tværtimod, at den nye skala er bedre til at få gang i de højere karakterer, fordi det er nemmere at se, hvad eleven skal kunne for at opnå karakteren.
Lærerne er vant til at dokumentere
Undervisningsministeren overvejer, om der skal sættes kurser og en kampagne ind, hvis lærerne har problemer med at forstå skalaens brug. Det mener Tanja Miller kunne være en god ide.
"Den informative evaluering er en meget vigtig del. Dokumentationsdelen og bedømmelsesgrundlaget skal være mere grundige. Når der er så store spring mellem karaktererne skal man være endnu mere grundig i sin bedømmelse. Så der kan være noget om, at gymnasielærerne ikke er godt nok klædt på".
Men det problem mener Tanja Miller ikke, at folkeskolelærerne har i samme grad.
"Folkeskolelærere er meget bedre og mere vant til at dokumentere. De skal hele tiden dokumentere over for forældrene, hvorfor de siger det, de siger. Jeg tror ikke, det bliver noget problem i folkeskolen, for hvis man sammenligner de to skoleformer, så er folkeskolen 100 lysår foran på dokumentationsområdet".
Folkeskolelærere er bedre rustet til ny karakterskala
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.