I sidste uge fortalte Tina Seliger begejstret, hvordan Fokusskolen i Aarhus har bragt glæden ved at gå i skole tilbage til hendes to sønner med henholdsvis infantil autisme og ADHD. Fokusskolen er et tilbud til skoleudfordrede og skoletrætte elever i 8. og 9. klasse, og Tina Seligers sønner tilhørte hver sin gruppe, da de begyndte på Fokusskolen.
Begejstret mor: Mine sønners skoletilbud fortjener at blive fremhævet
"Vores elever har det til fælles, at de ikke lykkedes i deres almene skoletilbud. Nogle fordi de har svært ved at sidde stille og fordybe sig, mens andre har problemer med arbejdshukommelsen eller med indlæring generelt. Andre igen er introverte, måske fordi de er blevet mobbet", fortæller Rikki Højlund Vetterli, som er teamleder på Fokusskolen der er en del af Vestergårdsskolen i Aarhus.
Som udgangspunkt skal eleverne op i de tre hovedfag
Fokusskolen har hidtil haft en praktikklasse med undervisning hver anden uge og praktik i de andre uger og en skoleklasse med tre ugers undervisning og en uges praktik. Efter sommerferien sløjfes skoleklassen, hvorefter tilbuddet fortsætter med to praktikklasser.
"Det gør vi for at optimere undervisningsdelen. Hvor vi kun har én underviser på i skoleklassen, kører vi med to i praktikklasserne. Samtidig håber vi at kunne lave lidt større klasser. I dag har vi klasser med syv-otte elever, men vi vil op på 10-12 elever for at få mere dynamik i klasserne", siger Rikki Højlund Vetterli.
Trods elevernes vanskelige forudsætninger lykkes det Fokusskolen at få langt de fleste til at gå til afgangsprøve. Det er der flere årsager til.
"Vi tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger. Nogle har måske haft 70 procent fravær i 8. klasse, og de skal lære at gå i skole igen. Men som udgangspunkt skal de til afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk, og det gør langt de fleste. Vi har oplevet alle karakterer fra 00 til 12. Det afhænger også af, hvad eleverne har lært på deres tidligere skoler", siger teamlederen.
Eleverne får lappet deres faglige huller
Fokusskolen underviser primært i dansk, matematik og engelsk, da tilbuddet sigter mod, at eleverne kan fortsætte på en erhvervsuddannelse. Så eleverne får ikke en fuld afgangsprøve.
"Det kan vi ikke nå på den halve tid, når eleverne i forvejen er skoletrætte og skoleudfordrede. Vi lapper huller, som er opstået efter fravær eller på grund af deres udfordringer med at lære", siger Rikki Højlund Vetterli, som med udtrykket 'den halve tid' henviser til, at eleverne er i praktik hver anden uge.
Til gengæld er der altid to undervisere til stede i timerne i skoleugerne.
"Med to undervisere på i alle fag kan vi arbejde målrettet med elevernes faglige huller. For eksempel kan den ene lave tavleundervisning, mens den anden kan gå fra med en mindre gruppe. Hvis nogle elever ikke har lært at regne med brøker, kan vi fylde det hul ud hurtigere, end hvis man er én lærer til 27 elever", siger teamlederen.
Praktik i virksomheder øger elevernes selvværd
Praktikugerne hjælper eleverne til at fokusere på den boglige undervisning, fremhæver Tina Seliger i sin ros af Fokusskolen. Det er Rikki Højlund Vetterli enig i. Men praktikken stiller også krav til eleverne.
"Det kræver en del af unge, som er præget af nederlag, at komme ud i en virksomhed, så de skal være seje og modige for at kunne lykkes med at være i forskellige praktikker i løbet af skoleåret. Men de profiterer af det, fordi der ikke stilles boglige krav til dem i praktikugerne", siger han.
Det giver eleverne succes at løse andre opgaver end de skolefaglige, og det øger deres selvværd.
"Hos en tømrermester kommer de til at måle op og arbejde med vinkler, og den virkelighed tager de med til matematikundervisningen ugen efter".
Rikki Højlund Vetterli har flere gode historier om vellykkede praktikophold.
"Nogle begynder måske som fejedreng på et mekanikerværksted, men senere indgår de fuldt ud i arbejdet, og det ender med, at de aftaler en praktikplads til erhvervsuddannelsen. Andre prøver tre-fire praktiksteder af, fordi de har brug for at få afklaret, hvilken uddannelse de vil have. Når de så finder ud af, at de for eksempel vil være tømrer, prøver de måske to-tre mestre af".
Eleverne får et rygstød af at ligne sidemanden
Som ved andre specialtilbud er der ikke fri adgang til Fokusskolen. Sammen med PPR og visitationsudvalget vurderer skolen, om en elev vil profitere af tilbuddet. Men derfra til at motivere eleven er der et stykke. Og så alligevel ikke.
"Efter otte-ni år i den almene skole er eleverne præget af nederlag, men vi har det privilegium, at vi giver dem en ny start. Det er de bevidste om, fordi vi bringer dem ind i en anden kontekst. Man skal heller ikke tage fejl af, at de kommer ind i en klasse, hvor de ligner sidemanden, og hvor der er en accept af, at man er fagligt sårbar og har brug for at få målrettet hjælp af lærerne. Derfor lykkes vi", siger Rikki Højlund Vetterli.
To gange om ugen mødes eleverne med en kontaktlærer til en snak om skema og trivsel.
"Vi bestræber os på at være tæt på eleverne. Nogle har været socialt isoleret i deres gamle klasse, og for at hjælpe dem skaber vi fællesskaber, de kan indgå i. Andre har haft et massivt fravær, så hvis de en dag ikke kommer i skole, er vi hurtige til at tage fat i både elev og forældre", siger Rikki Højlund Vetterli.
Fokusskolen giver skoletrætte og udfordrede elever en ny start
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.