Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fogh: Børn går i skole for at lære noget

"Jeg vil sige ligeud: Jeg mener, at børn og unge går i skole for at lære noget. Det lyder måske gammeldags, men sandheden er, at det er fremtidens krav", erklærede statsminister Anders Fogh Rasmussen i åbningstalen.

Claus Djørup
Start debatten
1. oktober 2002, kl. 14:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi vil styrke kvaliteten og højne det faglige niveau over alt i uddannelsessystemet lige fra folkeskolen til universiteterne. Forudsætningen for at sikre velfærd i fremtiden er, at vi danskere er blandt de bedst uddannede i verden. For viden og uddannelse er vejen til vækst. Men de faglige resultater er ikke i top sammenlignet med en række andre lande, selv om vi er blandt de lande, der bruger absolut flest penge på uddannelsen", sagde statsministeren.

"Vi har skabt et uddannelsessystem, som taber alt for mange elever. De svage bliver tabt, fordi de ikke får tilstrækkelige faglige kundskaber. De stærke bliver tabt, fordi de ikke får tilstrækkelige faglige krav", fortsatte han.

"Vi skal gøre op med den udlignende skole, hvor man siger: 'Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære'. I stedet skal vi udvikle den udfordrende skole, hvor man siger: 'Alle skal lære, så ingen bliver tabt'. Lad os give udfordringer til enhver. Det skal være spændende og udfordrende at gå i skole - både for den, der mest kan bruge bøgerne og den, der mest kan bruge hænderne.

"Vi har brug for alle og enhver, og vi skal ikke være bange for at lade børnene og de unge stå på tæer for at nå deres mål - hver især med det talent, de nu har", sluttede Anders Fogh Rasmussen afsnittet om folkeskole og faglighed.

I regeringens arbejdsprogram - lovprogrammet - bebudes en ny folkeskolelov i slutningen af november. Desuden kommer forslag om reformer af gymnasierne, hf og erhvervsuddannelserne.

Efter nytår fremsætter Ulla Tørnæs et to lovforslag om vejledning af uddannelse og erhverv, der også omfatter folkeskolen.

"Der er tale om en omfattende reform af området. Forslaget sigter på en revision af vejledningsområdet med bl.a. en klarere placering af ansvaret for vejledningen i overgangen mellem uddannelser, samarbejde på tværs af sektorer, oprettelse af en sektoruafhængig vejledning og øget anvendelse af IT. Forslaget er et led i regeringens handlingsplan Bedre Uddannelser", skriver undervisningsministeren.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fogh: Børn går i skole for at lære noget

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS