Før prisfest: Lærerstuderende er blevet bedre til at skrive projekter

"Standarden er hævet gennem årene og har nået et godt niveau", fremhæver Søren Pjengaard. "Men der er stadig plads til forbedringer selv i de projekter, som er blevet indstillet som de bedste af vejledere på læreruddannelserne", siger Søren Pjengaard.

Han er lektor på læreruddannelsen i Aalborg, og har den sidste snes år været med til at opbygge bacheloruddannelsen på UC Nordjylland. De seneste to år har han desuden været med i den dommerkomite, der på vegne af Lærerprofession.dk nominerer årets bachelorprojekter:

"Flere årsager kan spille ind. Jeg tror, det har stor betydning, at de studerende blandt andet gennem Lærerprofession.dk har adgang til tekster, som de kan bruge som model. Der er forskellige holdninger til modeltekster. Personligt synes jeg, det er godt, at de studerende bruger dem, fordi det giver bedre mulighed for at lære af andre og for at kunne overskride konteksten i ens eget projekt."

Der er sket en udvikling i treklangen mellem undervisningsfag, pædagogiske fag og praktikfag. I år er der således en større spændvidde end tidligere. Nogle projekter består af 80 procent fag og 20 procent pædagogik og omvendt. Tidligere var der generelt en mere ligelig fordeling.

"Spændvidden kan blive for stor, men indtil videre er det godt, at der er en større spredning eller tolerance. Det er der så længe, der stadig er tale om et samspil mellem de tre dele," siger lektoren.

Løftet pegefinger fra ministeriet om bacheloropgaverne

Mænd bedre med

Det er sjette år, Lærerprofession.dk nominerer og præmierer de bedste bachelor- og diplomprojekter inden for læreruddannelsen. Der har de sidste par år ikke været ret mange projekter skrevet af mænd blandt de bedste. I 2016 var samtlige 20 nominerede projekter således skrevet af kvinder.

De bedste diplomprojekter bliver først nomineret i oktober, men allerede nu kan det slås fast, at mændene er bedre med i år end tidligere. Af de 11 nominerede bachelorprojekter er fire gennemført af mandlige studerende. Om det er tilfældigt eller udtryk for en generel ændring, er umuligt at vurdere. Og Søren Pjengaard tilføjer:

"Det er også nyt, at de naturvidenskabelige fag er kommet bedre med blandt de indstillede projekter, men igen kan det være svært at sige, om der er tale om en generel tendens. Jeg ser det som udtryk for, at der er mere opmærksomhed på at sprede sig fagligt og emnemæssigt".

Det kan blive bedre

Hvor er det, der er plads til forbedringer?

Søren Pjengaard peger på to områder:

"Der er en tendens til at overvurdere, hvad der kan konkluderes ud fra de empiriske undersøgelser i bachelorprojekterne. Der er tit tale om få iagttagelser og interview, som ikke er tilstrækkeligt grundlag til at drage generelle konklusioner. Nogle studerende mangler kritisk sans over for deres egen metode og generaliserer for hurtigt, siger Søren Pjengaard og fortsætter: "Der er også en del projekter med for svag sammenhæng mellem teori og praksis. Den teoretiske del kan virke påklistret. Teorien kan stadig indgå mere frugtbart, når de studerende går i gang med deres afsluttende projekt,"

De 11 nominerede bachelorprojekterer

Jeppe Haugaard og Jesper Kristensen, UC Nordjylland, Aalborg:

Der mangler fokus på alsidig udvikling og virkelyst i mange timer

Anna Windfeld Lund, UC Nordjylland, Aalborg.:

Skolen fastlåser den søde pige og den stærke dreng

Henriette Lundum, UC Nordjylland, Hjørring:

Der skal mere fokus på elevernes arbejde med skriftsprog

Andreas Bech Larsen, Metropol, Frederiksberg:

Hvorfor skal vi have kristendomskundskab, spørger elever

Lise Nørgaard og Caroline Jensen, Metropol, Frederiksberg:

En fantastisk tanke og en frustrerende praksis

Carsten Bering, UC Lillebælt, Odense: