Følgegruppen blev nedsat i december 2007 for at overvåge den nye læreruddannelse og løbende rapportere til Undervisningsministeriet med anbefalinger. Den nye læreruddannelse har været stærkt kritiseret blandt undervisere og uddannelsesledere for at skævvride de studerendes linjefagsvalg.
Netop linjefagsvalget vil gruppen se på som noget af det første. Gruppen vil kortlægge de studerendes valg af linjefag på landsplan og undersøge, hvilke linjefag de studerende ville have valgt, hvis der ikke var bindinger på fagene. Det skal undersøges, hvilke faktorer - fælles orientering, rådgivning, information - der har betydning for de studerendes valg.
Med den nye læreruddannelse har læreruddannelserne langt fra mulighed for at oprette alle fag, og gruppen vil derfor også kortlægge, hvilke fag der oprettes på hvilke uddannelsessteder.
Evelueringen begynder nu
Følgegruppen har udarbejdet et program for alle områder, der skal evalueres og sat tidsfrister på, hvornår arbejdes skal begynde.
"Det er et meget omfattende program, som vi skal bruge til at sikre en læreruddannelse helt i top. Evalueringen tager fat på nogle af de emner, som vi ved, er vigtige - blandt andet god sammenhæng mellem teori og praksis, fokus på frafald og at der bliver uddannede nok linjefagslærere - også i naturvidenskab og musik", siger undervisningsministere Bertel Haarder.
De andre områder, som gruppen vil starte evaluering af i dette forår er rekruttering til uddannelsen, adgangskravene til linjefagene, uddannelsernes samarbejde med andre institutioner og markedsføring, praktik, gennemførelse, mødepligten og den betydning for undervisningen og undervisnings- og vejledningstimetal.
Studerendes på læreruddannelsen har gentagne gange klaget over for få undervisningstimer, og Månedsmagasinet Undervisere har tidligere påvist, at der er meget store forskelle på, hvor mange timers vejledning de studerende får i forbindelse med bacheloropgaven.
"Følgegruppen har udarbejdet et meget ambitiøst evalueringsprogram for den nye læreruddannelse. Der er mange udfordringer omkring læreruddannelsen, og det er vigtigt, at vi står på fast grund, når vi skal rådgive minister og forligskreds om eventuelle behov for ændringer i den nuværende lov", siger formand for følgegruppen Per B. Christensen.
Følgegruppens første opgave var at se på naturfag, og de kom i juni 2008 med en ny model. Arbejdet med styrkelsen af naturfagene fortsætter efter den nye plan.
Følgegruppen vil evaluere lærerstuderendes valg af linjefag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.