Tallene er ikke gode, så der skal efteruddannes mange naturfagslærere til folkeskolen. På længere sigt er der brug for at lærerstuderende med en anden baggrund. Måske kan det også blive nødvendigt at hente undervisere ind i folkeskolen, der ikke har en læreruddannelse, hvis tendensen ikke ændres. Det mener Per B. Christensen, som er formand for den faglige følgegruppe, som overvåger lovens virkninger og blandt andet ser på, om de studerendes valg af linjefag svarer til folkeskolens behov.
Færre vælger naturfag
En undersøgelse, som folkeskolen.dk har foretaget, viser, at andelen af lærerstuderende, der vælger naturfag, falder, i stedet for at stige. Hvor der i 2010 var 8,6 procent, der valgte naturfag, er tallet nu nede på 6,3. Kun 1,1 procent af de studerende har valgt et naturfagligt fællesforløb, og kun 5,2 procent har valgt naturfag under det såkaldte standardforsøg, som skulle trække flere studerende over på naturfag.
"Det er ikke gode tal. Men det er min håb og forventning, at forbedringerne i valg af naturfag som linjefag slår igennem på længere sigt," siger Per B. Christensen.
Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Tobias Holst, deler bekymringen.
"Jeg har desværre ikke en gylden løsning, men måske bør linjefagene bliver lidt mindre, så der bliver bedre plads i studiet. For mange er naturfag deres tredje eller fjerde prioritet, og så er der simpelthen ikke plads, når de har valgt to store linjefag," siger han.
Folkeskolen kan ikke vente
Men folkeskolen har ikke tid til at vente på, at ændringen slår igennem på læreruddannelsen, mener Per B. Christensen, som genkender problemerne fra Næstved Kommune, hvor han er direktør for børne- og kulturforvaltningen.
"Der må sættes gang i en massiv efteruddannelse til natur/teknik, hvor der i dag er alt, alt for få af lærerne, der har en linjefagsuddannelse. Og så bliver vi nødt til også at få efteruddannet nogle fysik/kemilærere, for den gruppe, der underviser i faget nu, er oppe i årene og går snart på pension."
Hvis der ikke kommer nyuddannede nok med linjefag, vil det gå ud over fagligheden, og så kan det blive nødvendigt, at folkeskolen henter undervisere til fysik/kemi og de andre naturfag, som ikke har en læreruddannelse, siger følgegruppens formand.
"Hvis der ikke kommer naturfags-lærere nok ud fra professionshøjskolerne, må vi måske se os om efter undervisere med andre uddannelser," siger han.
En anden slags studerende
"Det tager lang tid at få skabt det, som vi kan kalde en naturfaglærer-profil, og når vi ændrer ét element i loven, sker der følgeændringer andre steder," siger Per B. Christensen. Dertil kommer, at der er en skævhed i rekrutteringen, som man bør arbejde bevidst på at få ændret, mener han.
"For flertallet af de studenter, der søger ind på læreruddannelsen, er det slet ikke oplagt at vælge naturfagligt, de tænker i de humanistiske fag. I stedet for stort set udelukkende at hente lærerstuderende med en sprogligt baseret studentereksamen eller en hf-eksamen, skal vi også rekruttere fra htx, hvor man har vægt på matematik, fysik, kemi og teknikfag," siger han. Og Tobias Holst er enig.
"Rekrutteringen skal målrettes meget mere. De fleste lærerstuderende kommer fra en sproglig eller samfundsvidenskabelig linje. Der skal arbejdes systematisk med også at få htx'erne til at blive lærere," siger LL-formanden.
Per B. Christensen mener, at gymnasierne bør gøre noget ved elevernes valg af fag, så det naturvidenskabelige prioriteres højere, og eleverne opdager, at det er både spændende og relevant.
"Det almene gymnasiums uddannelsesvejledere er blevet bedre til at fortælle, at man kan blive ingeniør," siger Tobias Holst. "På samme måde må htx-studenterne have at vide, at de kan vælge læreruddannelsen".
Glædeligt med engelsk
Mens der har været et fald i valget af naturfag, er engelsk til gengæld uhyre populært i læreruddannelsen. Andelen, der har valgt engelsk som første linjefag er steget fra 12,7 procent i 2010 til nu at være helt oppe på 18,3.
"Det er glædeligt", siger Per B. Christensen. "Vi var ved at have en læreruddannelse, hvor dansk var helt dominerende. Det er tilsyneladende brudt nu."
Mens der i 2010 var 53,7 procent, der valgte dansk, og 24,9 procent, der valgte matematik, vælges de to store linjefag i år ifølge folkeskolen.dk's undersøgelse henholdsvis af 49,2 og 26 procent af de lærerstuderende.
Følgegruppeformand: Læreruddannelsen skal tiltrække htx'ere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.