Følgeforskning år tre: Eleverne synes fortsat, skoledagen er alt for lang

I år er det 5., 7. og 9. klasse, der er blevet spurgt, og derfor sammenligner forskerne dem med de samme klassetrin, som også er blevet spurgt i 2015. Mere end 80 procent af eleverne synes, skoledagen er 'lidt for lang' eller 'alt for lang' - en stigning siden 2015 på 4,2 procentpoint.

For første gang har forskerne målt særskit på de sårbare elversoplevelse af tilværelsen i folkeskolen. Her kan tallene altså ikkesammenlignes over tid.

14,5 pct. af alle deltagende elever på 7. og 9. klassetrin harproblematisk hyperaktiv adfærd uden for normalområdet. Denne typeaf (udadrettede) problem er den, der berører flest elever. 9 Denproblematik, som påvirker næstflest, er (indadrettede) emotionelleproblemer, hvor 10,3 pct. af eleverne ligger uden fornormalområdet. Adfærdsproblemer kendetegner 7,2 pct. af eleverne,mens kammeratskabsproblemer berører 4,2 pct. af eleverne.

Sårbare elever har en markant lavere generel skoletrivsel og enlavere faglig deltagelse og interesse end deres klassekammerater.På en skala fra 0,0 til 1,0 er forskellene ift. øvrige elever 0,16indekspoint for generel skoletrivsel og 0,15 indekspoint for fagligdeltagelse og interesse. Forskellene er både udtalte og statistisksikre, selv når man tager højde for en række relevantebaggrundsforhold. Det gælder også, når man specifikt sammenlignerindadreagerende såvel som udadreagerende elever med de øvrigeelever

Fra rapporten "Elevernes oplevelser af skolen ifolkeskolereformens tredje år":

For at sætte elevernes svar i perspektiv er det relevant at sepå, hvordan eleverne, der deltog i dataindsamlingen i 2014 (jf.paneloversigten i bilag 1), dvs. foråret inden skoledagens længdeblev udvidet, i forbindelse med at reformen trådte i kraft i augustsamme år, har svaret på samme spørgsmål. Det er vigtigt atpointere, at det var elever fra andre klassetrin, der deltog i 2014(4., 6., 8., og 9. klasse), og derfor kan de ikke sammenlignesdirekte med klassetrinnene, der har været med i 2017, nemlig 5., 7og 9. klassetrin. Men baseret på tal fra 2014 og 2016, hvor desamme klassetrin indgår i panelet, konstaterer vi, at der blandteleverne på 4., 6., 8. og 9. klassetrin i for- året 2014 samlet setvar 43 pct. af eleverne, der mente, at skoledagens længde var lidtfor lang eller alt for lang. Denne andel steg markant til 82 pct.af eleverne på tilsvarende klassetrin i 2016 (Nielsen m.fl., 2016).Når vi så ved sammenligningen af andelen i hhv. 2015 og 2017 kankonstatere tilsvarende høje andele, må det siges, at det er enholdning blandt eleverne, der har flyttet sig fra før til efterreformen, og at den synes at blive der foreløbig.

Følgeforskning: Lærerne er godt i gang - pædagogerne underviser mere selvom få føler sig rustede til det

Eleverne er omtrent lige trætte af den lange skoledag på de forskellige klassetrin, selvom der siden 2015 er sket et markant fald i antallet af udskolingsklasser, der har timer efter kl. 15. En tilsvarende forandring er

ikke sket på mellemtrinnet, men forandringerne har altså tilsyneladende ikke nogen direkte effekt på elevernes besvarelser.

Generelt ligger elevernes oplevelse af skolen på samme niveau som i 2015. Deres faglige deltagelse er høj med stigende tendens, og også trivslen er fortsat på et højt niveau. Eleverne i 5. klasse giver udtryk for en lidt bedre lærer/elev-relation end særligt 9. klasserne. Alle tre klassetrin oplever dog gode lærer/elev-relationer.

Mindre uro

Såvel elever som forældre og lærere oplever mere ro og orden i klassen i 2017 sammenlignet med i 2015. Samtidig giver en større andel af lærerne udtryk for, at eleverne bliver mere læringsparate, når motion og bevægelse integreres i undervisningen. Men undervisningsminister Merete Riisager er bekymret over, at lærerdelen af undersøgelsen viser et fald i lærernes fokus på faglighed i indskolingen. Lærernes fokus på trivsel er meget højt. Stort set alle lærere (94 %) svarer, at de i deres daglige arbejde lægger meget vægt på at øge elevernes trivsel, og her har udviklingen været stigende.

Fra 2015 til 2017 har der været et fald i lærernes brug af test og elevplaner. Lærerne har jævnligt samtaler med hver enkelte elev, om de når deres læringsmål og om deres udbytte af undervisningen, og lærerne vurderer, hvor den enkelte elevs faglige niveau befinder sig i forhold til læringsmålene. Brugen af feedbacksamtaler og elevvurdering er steget en smule.