Følelsernes genvej

Hvad tænkte du, da du sprang i, spurgte journalisten en drivvåd mand, som netop havde reddet en pige fra at drukne i havnens iskolde vand.

- Jeg tænkte sgu ikke, for så var jeg aldrig sprunget, lød svaret!

Ordvekslingen er fra en lokal tv-reportage, og jeg kom i tanke om den igen, da jeg læste Daniel Golemans bog 'Følelsernes Intelligens'. Han er psykolog og journalist, og det er frydefuldt, hvor godt det lykkes for ham at overbevise læseren om, at intelligens ikke er vigtigere end følelser. Eller, som det hedder på forsiden af den danske version, hvorfor følelsesmæssig intelligens er vigtigere end intelligenskvotienten.

Daniel Golemans hensigt er tydelig, han vil påvirke lærere og alle andre i uddannelsessystemet til at tage konsekvensen af, at mennesket har to fundamentalt forskellige erkendelsesformer, tænkning og følelse. Men, og det er vigtigt, de påvirker hinanden, og tilsammen udgør de vores bevidsthedsliv.

Bogen er skrevet som reaktion mod den tiltagende forråelse, Goleman ser i det amerikanske samfund. Og hans midler er forskningsresultater fra neuropsykologien koblet med skolefolks praktiske arbejde.

Statistikkerne viser, at det er en verdensomspændende tendens, at børn i dag har flere følelsesmæssige problemer end tidligere. De er mere ensomme og deprimerede, mere vrede, bekymrede, impulsive og aggressive, skriver Goleman. Og hvis der er en løsning, må den handle om, hvordan børn forberedes til deres voksenliv.

Skolen skal ikke kun se på intelligens, men bringe forstand og følelser sammen i undervisningen, lyder Golemans program. Og han argumenterer videnskabeligt for, at det er den rigtige vej: Når hjernen modtager impulser, går de til cortex, hvor de analyseres og vurderes. Men en del af signalet skyder genvej fra thalamus til amygdala, så følelsesreaktionen kommer før forståelsen. Derfor kan personens reaktioner og handlinger også blive tilsvarende upræcise og uhensigtsmæssige.

Følelserne skal gøres intelligente, kan man måske sige. Men også det modsatte, for - som enhver ved - folk med flotte eksamenspapirer bliver langtfra altid de bedste praktikere eller de dygtigste ledere.

Goleman er grundig med sin dokumentation. Men han har selvfølgelig følelserne med hele vejen - også i formidlingsformen, så hvert afsnit indledes med en god historie - en case. Jeg ville ønske, at også de hjemlige pædagogiske og politiske strammere ville læse denne bog og så vurdere deres egne løsningsforslag i sammenhæng med Golemans solidt dokumenterede oplysninger.

Og så kunne jeg ønske mig, at danske forskere - og forlagsfolk - ville læse bogen. Selvfølgelig på grund af indholdet. Men mindst lige så meget fordi Goleman så overbevisende demonstrerer, at komplicerede sammenhænge kan beskrives, så de kan forstås af andre (end forfatterens akademiske kolleger). Det er vel - også- det, de gerne vil, selv om man af og til kan komme i tvivl.

Følelsernes Intelligens - Emotional Intelligence

Af Daniel Goleman

464 sider, 298 kroner

Borgen