Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fødevareministervil se på nyt navn til neutralmarineret kød

Fødevareministeren Henrik Høgh ændrer holdning og er nu klar til at se på, om neutralmarineret kød skal hedde noget andet. Forbrugerstyrelsen mener, vandpumpet kød vil være en bedre betegnelse.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
15. april 2010, kl. 12:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Jeg vil gerne være med til at overveje, om vi skal finde en anden terminologi. Men det er vigtigt ikke at udskifte noget som helst, før vi kender alle konsekvenserne. Det er især vigtigt i forhold til udlandet, så vi ikke får mange forskellige betegnelser, der dækker over det samme".

Sådan lød ordene ifølge Altinget.dk, da fødevareminister Henrik Høegh i går svarede på spørgsmål fra socialdemokratiets fødevareordfører Benny Engelbrecht. For seks dage siden skriv Politikens Tjek.dk ellers, at fødevareministeren ikke mente, at der var noget i vejen med ordet neutralmarineret.

"Der har været meget medieomtale af de neutralmarinerede kyllinger, så jeg tror bestemt at forbrugerne ved, hvad det er. Da det tilsatte er smagsneutralt, mener jeg ikke, at ordet 'neutralmarinering' er vildledende", sagde han til Tjek.dk.

Forslag: Vandpumpet kød

Forbrugerrådet er ivrig fortaler for at ændre navnet. Her glæder kampagnekoordinator Sofie Krogh Holm sig over ministerens udmelding:

"Det er et skridt i den rigtige retning. Neutralmarinade har været forvirrende for forbrugerne, fordi det kan komme til at signalere kvalitet, når marinering i virkeligheden er en anden proces," siger Sofie Krogh Holm til Altinget.dk.

Hun har et bud på et nyt navn: "Vandpumpet har været nævnt – det er udmærket og retvisende".

Ingen øvre grænse for vand i kød

Socialdemokraterne ønsker, at der skal være en øvre grænse for, hvor meget vand, der må være i kødet.

Men det var fødevareministeren ikke indstillet på.

"Vi skal ikke fraskrive forbrugerne at indhente erfaringer fra det kød, de køber. Det er op til forbrugerne selv at træffe deres egne valg," sagde Henrik Høegh.

"Kødindholdet kan komme ned på 60 procent, og derfor er det vildledning overhovedet at tale om kød. Der bør være øvre grænse," sagde Benny Engelbrecht.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fødevareministervil se på nyt navn til neutralmarineret kød

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS