Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fødevarekontrollanter uddeler for få bøder

De nye stramme regler for fødevarekontrol bliver ikke håndhævet af kontrollanterne. En optælling fra Altinget viser, at ni ud af ti virksomheder, der ikke har etableret et program for egenkontrol, slipper for den lovpligtige bøde på 15.000 kroner.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
26. juni 2007, kl. 13:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er simpelthen skandaløst. Butikkerne skal have den straf, de skal have. En væsentlig del af hele fødevarekontrollen bygger jo på, at egenkontrollen fungerer. Derudover giver det en for dårlig retssikkerhed for butikkerne, fordi de bliver behandlet forskelligt, alt efter hvem der kontrollerer. Det skal jo ikke være et lotteri", siger medlem af fødevareudvalget Bjarne Laustsen (S) til TV2.

TV2 Nyhederne

Tidligere fødevareminister Lars Barfoed (K) indførte 1. juli 2006 en instruks til fødevarekontrollanterne om, hvilke overtrædelser, der skal medføre bøder. For eksempel udløser det en bøde på 15.000 kroner, når en butik ikke etablerer et egenkontrolprogram. Altingets gennemgang viser, at kontrollanterne i København, Frederiksberg, Århus, Odense og Aalborg gennem de seneste fire måneder har fundet 36 virksomheder uden egenkontrolprogram ud af 158 kontrolbesøg. Men kun fire af disse har fået en bøde.

Tid til at sætte sig ind i reglerne

Vicedirektør i Fødevarestyrelsen Per Henriksen forklarer, at kontrollanterne kan undlade at give bøderne, hvis der er særligt formildende omstændigheder, hvis virksomheden for eksempel er nystartet og kontrolprogrammet er under udvikling. Det forklarer dog ikke alle 32 sager.

"Jeg er lidt skuffet over, at det endnu ikke er lykkedes at slå igennem i alle kontrolafdelinger. Men det er ikke medarbejdernes skyld overhovedet, for der har ikke været tid til at sætte sig ind i de indviklede regler. Det får vi nu", siger Per Henriksen.

Han understreger, at det kun er en måned siden, at politikerne igen lavede nye strammere regler på området, som medarbejderne skal sætte sig ind i. Og han er sikker på, at statistikken bliver bedre i det nye år, hvor kontrollanterne har haft tid til at vænne sig til reglerne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fødevarekontrollanter uddeler for få bøder

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS