Fodspor og Vingesus

'Fodspor og Vingesus' er titlen på en litteraturpædagogisk udgivelse fra Munksgaard, beregnet til lærere, lærerstuderende og eleverne i de ældste klasser i folkeskolen. Litteraturpædagogikken er samlet i det ene bind, mens bind to rummer de - meget forskelligartede - litterære tekster, som de mange øvelser og opgaver er tænkt ind i.

Den litteraturpædagogiske baggrund er dels receptionsteorierne, hvor der lægges vægt på forholdet mellem tekst og læser, dels en gestaltpædagogisk tænkning, der sætter fokus på de mange psykologiske mekanismer, der er i en læseproces: Som læsere fokuserer vi for eksempel på noget bestemt, der derfor danner forgrund for opmærksomheden, mens andet skubbes i baggrunden. Vores sanser og følelser påvirkes af det, vi læser, og farver fortolkningen. Den gestaltpædagogiske baggrund introduceres kort i det sidste kapitel, og det bliver herigennem lettere, end det er i bogens praktiske kapitler, at se forbindelsen mellem den bagvedliggende teori og det praktiske litteraturpædagogiske arbejde.

Susanne V. Knudsens tilgang til litteraturundervisningen gør det muligt at anskue arbejdet med litteratur såvel ud fra en almen pædagogisk som en faglig synsvinkel. Fortolkningsfællesskabet i en klasse er et komplekst samspil mellem lærer, elever og litteratur, og det er dette samspil, der er i fokus i bogen. I de første kapitler rettes opmærksomheden udelukkende mod forholdet mellem lærer og elever og mellem eleverne indbyrdes. I begge kapitler er der øvelser, efterfulgt af lidt opsamlende teori. Formålet er at bevidstgøre både lærer og elever om, hvordan de fungerer i fællesskabet. De lærerhenvendte øvelser er udformet sådan, at lærerne kan prøve dem igennem med sig selv eller sammen med andre lærere. Disse to kapitler har en så almen karakter, at man også vil kunne anvende dem i andre faglige sammenhænge, men en del af de øvelser, som eleverne er involveret i, går fint i tråd med det bevidste arbejde med elevernes mundtlighed, der lægges op til i det nye faghæfte for dansk. Det gælder imidlertid for begge kapitler, at man som lærer skal have lyst og mod for at gå i gang med denne type psykologiske øvelser, der ofte går tæt på.

Kapitel fire er bogens vægtigste. Det er her, de mange måder at opleve litteratur på introduceres. Det er Susanne V. Knudsens grundtanke, at litteraturpædagogikken kan frugtbargøre og dermed konstruktivt udnytte de mange oplevelses- og læsemåder, for eksempel det, at vi ofte enten afviser tekster eller læser dem uden distance. Bogen giver en række forslag til et åbent og kreativt litteraturpædagogisk arbejde - og dermed inspiration til, at den enkelte dansklærer selv kan arbejde videre ud fra sine egne ideer, og der er meget at tage af og vælge ud fra. Igen vil det være forskelligt, hvad den enkelte lærer kan bruge, netop fordi det psykologiske spiller så stor en rolle, men det er vigtigt at pointere, at den faglige tilgang til litteraturen er med alligevel. Målet er den faglige dybde. Det er ikke altid let at se, hvorfor og hvordan de enkelte forslag til aktiviteter er knyttet til de forskellige måder at opleve litteratur på. Lettest er det ved den kendte projektive læsning, hvor en læser læser sin egen verden over i teksten og dermed måske overser nogle lag i den. Her er de mange meddigtende opgaver en måde at bevidstgøre elevernes læsninger på, og disse opgaver gør brug af mange forskellige udtryksformer - drama, musik, tegning.

'Fodspor og Vingesus' er en spændende udgivelse, fordi den er modig og nytænkende. Den stiller store krav til brugerne og har som forudsætning en ret stor faglig ballast hos lærerne. Bedst vil den være at bruge for en gruppe lærere, der sammen vil hjælpe hinanden med at forny deres danskundervisning - få mere sus under vingerne.