Fodfæste

R.U.E. udsender skrifter, der især henvender sig til vejledere. Det ville dog være synd, hvis denne bog i serien kun blev læst af skolevejledere. Den er også spændende læsning for klasselærere og andre, der har interesse for området eller for den sags skyld blot er historisk interesseret i skolens samlede virksomhed, herunder den rådgivning og vejledning, der i en lang række år har været en opgave for klasselærere og skolevejledere.

Bogens forfatter er lektor, ph.d., ved Danmarks Lærerhøjskole inden for vejlederuddannelsen. Bogen er en bearbejdning af hans ph.d.-afhandling og en ajourføring af uddannelses- og erhvervsorienteringens historie og udvikling i Danmark fra starten i 1886. Det utrolige i historien er, at i 100 år har lærere, politikere og vejledere diskuteret de samme spørgsmål uden at nå frem til en enig forståelse. Er vejlederen samfundets aktør i spørgsmålet om at fordele den kommende arbejdskraft på uddannelser, eller er vejlederen den vejledningssøgendes advokat og støtte i et frit valg af uddannelse og erhverv? Kan man teste de vejledningssøgende og derved sige noget om de søgendes evner og udpege den 'rette hylde' til hver enkelt, eller er vejlederen blot ved sin tilstedeværelse som samtalepartner en katalysator for den vejledningssøgendes egen udvikling frem mod større og større selvforståelse og dermed det rigtige valg?

Bogen anlægger de store linjer og beskriver udviklingen fra den spæde start med psykoteknik, hvormed man kunne hjælpe unge mennesker med at finde den rette læreplads, og frem til nutidens opfattelse, hvor vejledning er lig med pædagogik, og hvor skolelovens krav om undervisningsdifferentiering, de individuelle målsætningssamtaler og udskolingens individuelle uddannelses- og handlingsplaner gerne skulle lægge et spor og give eleven sikkert fodfæste i den uddannelsestid, der følger efter folkeskolen.

I samme periode er vejledningsordningerne på alle uddannelsesområder eksploderet, så vi i dag har i alt 22 egentlige vejlederuddannelser, og tallet vokser. Denne situations udvikling, med vægt på 1975-skoleloven, gør forfatteren rede for, med vågent blik for politiske finurligheder og aktører på området.

Det er spændende læsning. Hele tiden pointeres det danske særpræg: at vejlederen er lærer og deltidsvejleder samtidig. Endelig benytter forfatteren første og sidste kapitel til at give en aktuel begrebsafklaring og til at slå et slag for en større professionalisering af området, forskningsmæssigt, men også med det kætterske spørgsmål, om vi skal have fuldtidsvejledere i Danmark og en fælles vejlederuddannelse? Bogen bør stå på alle vejlederes boghylde og være læst. Den giver perspektiv, når man i det daglige arbejde føler sig spændt op mellem mange forskelligrettede forventninger. Den er med til at udskille denne indsats i skolen som et særligt arbejdsområde med egen historie, særpræg og udviklingslinjer, der kan give den daglige indsats en tydeligere profil. Bogen er et must på lærerbiblioteket, hvor alle lærere og især klasselærere bør lade den gå på omgang.