Flertallet bag ny formålsparagraf er hjemme

Oppositionen bakker ganske vist stadig op bag den nuværende formålsparagraf fra 1993. Men begge regeringspartier og Dansk Folkeparti ønsker en paragraf, der fokuserer stærkere på de faglige kundskaber. Dansk Folkepartis Louise Frevert vil have det faglige i højsædet i stedet for de "bløde sociale kompetencer", mens De Konservatives Carina Christensen understreger, at det ikke er et enten-eller.

"Målet er både at udruste eleverne med en solid faglig ballast og udvikle eleverne alsidigt, så de trives med sig selv, hinanden og verden omkring dem, og at de gøres fortrolige med den fælles danske kultur. Det ene udelukker ikke det andet", siger hun i sit svar til Lederforeningens nyhedsbrev LederPosten.

Socialdemokraterne, som er med i det nuværende forlig om folkeskoleloven, afviser derimod Bertel Haarders planer om en formålsparagraf, der afspejler, at målet med folkeskolen er videre uddannelse:

"Jeg mener det er en overflødig tilføjelse", siger skoleordfører Christine Antorini. "Folkeskolen er en grundskole, som selvfølgelig skal kunne kvalificere til videre uddannelse. Hvis ikke folkeskolen i dag med den formålsparagraf, den har, er i stand til at give de unge mennesker kvalifikationer og kompetencer til videre uddannelse, så ville det da være en ren falliterklæring", siger hun og tilføjer, at det problem, at en femtedel af de unge ikke får en ungdomsuddannelse skal løses gennem en række konkrete tiltag helt fra vuggestuealderen.