I nogle kommuner får børnene ikke den specialundervisning, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, indstiller dem til. Kommunalbestyrelserne fastsætter et økonomisk budget for området, og så bliver serviceniveauet derefter.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, mener, der er behov for en bedre tildeling af specialhjælp.
"Hvis PPR indstiller til, at man skal have specialundervisning, så skal man have det. Sådan er det ikke altid i dag, og derfor synes vi, der skal ske en opstramning", siger hun til dagbladet Information.
Enhedslisten stiller forslag
SF's Pernille Frahm mener, PPR skal bestemme og ikke kommunens økonomi:
"Børn har et retskrav, og der er jo ingen mening i ikke at give den relevante specialundervisning", siger hun.
I Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er der ligeledes velvilje over for en præcisering af børnenes retskrav. Der er dog endnu ingen, der har stillet et konkret forslag til ændringen, men der er Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen parat til.
"Enhedslisten vil hurtigst muligt fremsætte et beslutningsforslag, og vi ser så frem til at få de andre partier med til det", siger hun til avisen.
Haarder afviser kategorisk
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser kategorisk en ændring.
"Man kan ikke overlade til eksperter at udløse bevillinger. Kommunerne har det økonomiske ansvar, og de må sommetider træffe nogle ubehagelige beslutninger", siger han, mens de konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose vil overveje en mellemmodel, hvor PPR selv kan vurdere, om de vil give et påbud eller en anbefaling.
S vil også nedbringe ventetiden
Også ventetiden på at få bevilget specialundervisning er et problem. Der kan gå op til et år, fra et barn får konstateret behovet, til der iværksættes en indsats.
Derfor fremsætter Socialdemokraterne i denne uge et lovforslag, der skal garantere kort ventetid. Ifølge forslaget skal Folketinget pålægge regeringen at gennemføre en forsøgsordning, hvor kommuner kan søge om at være med i en samlet pakke, som består af to dele: Ekstra resurser til undervisningsassistenter og ret til nødvendig specialundervisning efter tre måneder.
Der skal samtidig fastsættes et måltal for nedbringelse af udgifter til specialundervisning i kommunen, så der kan evalueres på erfaringerne og eventuelle meromkostninger, før forsøget indfø
Flertal vil tvinge kommunerne til at tilbyde specialundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.