"Vi er kritisk over for, at man prøver at centralisere magten hos kommunalbestyrelsen. Jeg synes, man skal holde fast i princippet om, at man lokalt har mulighed for at engagere sig. Når vi taler om nærdemokrati, taler vi om nærdemokrati så tæt på, som vi overhovedet kan komme", siger Martin Henriksen, der er uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, som udgør forligskredsen bag folkeskoleloven sammen med Socialdemokraterne og regeringspartierne.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, melder også hus forbi.
"Det er jo absurd, at man vil fjerne ledelseskraft fra folkeskolen, når alle - inklusive regeringen selv - har peget på, hvor vigtigt det er at styrke ledelsen på de enkelte institutioner inden for den offentlige sektor. Det gælder selvfølgelig også folkeskolen", siger hun til folkeskolen.dk.
De to paragraffer, som regeringen vil have ud af loven, er paragraf 2, der sikrer, at det er skolen, der står for tilrettelæggelsen af undervisningen, og paragraf 45, der pointerer, at skolens leder træffer alle konkrete beslutninger vedrørende eleverne.
Regeringen vil styrke kommunalbestyrelsen
Regeringen ønsker at præcisere, at kommunalbestyrelsen har det egentlige ansvar for folkeskolen, for - som der står i bemærkningerne til lovforslaget - "kommunalbestyrelsen har i mange kommuner udvist stor tilbageholdenhed med at give instruktion til de enkelte skoler".
Socialdemokraterne er betænkelige. På deres foranledning afholdt Folketingets uddannelsesudvalg onsdag i sidste uge en lukket høring, hvor parterne omkring folkeskolen forholdt sig til lovforslaget.
"Flertallet af dem, der var til stede, var forholdsvis kritiske - og det forventer vi, at ministeren vil lytte til", siger Martin Henriksen.
Høringen gjorde også indtryk på Venstres Uddannelsespolitiske ordfører Anne-Mette Winther Christiansen.
"Jeg er lyttende indtil videre. Regeringen er jo en ting, og Folketinget er en anden. At ministeren fremlægger noget, det er jo hans, men det er ikke ensbetydende med, at det er Venstres", siger hun.
Så er det måske de konservatives?
"Nej, det behøver det ikke at være - så indtil videre er jeg lyttende til de signaler, der blev sendt på høringen. Og så skal vi lige hører, hvad den næste forhandling bringer. Jeg er ikke afklaret", siger Anne-Mette Winther Christiansen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bertel Haarder, men bemærkningerne til lovforslaget slår fast, at "Det skal præciseres, at skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation på samme måde som andre kommunale ledere".
DLF har bedt Skolerådet gå ind i sagen
DLF mener, at regeringen spiller hasard med folkeskolen som kulturbærende demokratisk institution. Foreningen har derfor sammen med BUPL, Danske Skoleelever, Skole og Samfund og Skolelederne bedt Skolerådet undersøge, hvad god skoleledelse egentlig er. Skolerådet har til opgave at rådgive ministeren på et videnbaseret grundlag.
Socialdemokraterne er afklarede.
"For os er det helt afgørende, at der er en stærk og synlig ledelseskraft på den enkelte folkeskole. Det, der skal komme ud af det her, er, at man ikke alene fastholder, men også gerne styrker ledelseskraften på den enkelte folkeskole", siger Christine Antorini.
"Der skal være en klar arbejdsfordeling: Kommunalbestyrelsen er den overordnede ansvarlige for folkeskolen - det er netop den overordnede skolepolitik, der fastlægges dér; men den konkrete daglige ledelse skal foregå på folkeskolen, og det gælder både den pædagogiske og den administrative ledelse", fastslår hun.
Forhandlingerne genoptages på Christiansborg efter vinterferien.
Flertal bag forslag om at flytte magt fra skole til rådhus smuldrer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.