Flere vil gøre oprør

Mange skoleledere vil gøre oprør i de kommende år, hvis ikke kommunerne snart griber ind og hjælper dem med at løse de administrative opgaver.

Det forudser ledelsesforsker og cand.pæd. Ole Harrit, der som konsulent følger udviklingen i kommunerne tæt.

'Alt for mange skoleledere er ved at bryde sammen under de administrative opgaver. De skal ofte være færdige til en bestemt dag, så derfor kommer de til at overskygge den pædagogiske ledelse og ledelsen af personalet, som er de områder, skolelederne er uddannede til at tage sig af, og som de brænder for', siger Ole Harrit.

Det rammer også lærerne, som holder sig tilbage, fordi de kan se, at deres ledere er hårdt spændt for.

'Jeg har hørt lærere sige, at de har problemer, som de egentlig gerne ville tale med deres skoleleder om. Men fordi de kan se, at han altid har så travlt, vil de alligevel ikke forstyrre ham. Det er et alvorligt problem', siger Ole Harrit.

Han er ikke i tvivl om, at vi i de kommende år vil se flere skoleledere, der forlader deres job i utilfredshed med arbejdsvilkårene.

Han opfordrer kommunerne til, at de gør sig klart, hvad det er for en skole, de vil have, når de decentraliserer. For det går ud over kvaliteten af undervisningen, når skolelederen ikke har tid til at tage sig af den pædagogiske ledelse.

'Mange kommuner har en blind tro på, at decentralisering er godt, men ofte lægger de opgaver ud, som lige så godt kunne løses centralt. Samtidig er det tit uklart, hvilke opgaver henholdsvis forvaltning og skoler skal løse. Det giver en masse dobbeltadministration'.

Han betegner det som en myte, at decentralisering fjerner den centrale styring. For eksempel kan en forvaltning pludselig beslutte, at skolerne skal have et bestemt indsatsområde.

'De frustrerer skolelederne, for de troede, det var noget, de selv styrede. De bliver endnu mere frustrerede, hvis der ikke følger resurser med i form af opmærksomhed, konsulentbistand og tid til at følge op på indsatsområderne'.

Hvis ikke kommunerne gør noget for at hjælpe deres skoleledere, vil det ramme dem som en boomerang, mener han. For ikke nok med, at mange skoleledere vil sige op. Kommunerne får svært ved at finde deres afløsere.

'Potentielle ansøgere vil være meget opmærksomme på, hvad en stilling indeholder, og de vil især se på, hvad den byder på af administration, for de ønsker først og fremmest at stå i spidsen for den faglige udvikling. Det er her, deres kompetencer ligger', siger Ole Harrit.

stan