Flere sponsorater i vente

"Jeg tror ikke, man kan finde særlig mange sponsorater, der ikke medfører en forpligtelse for skolerne", siger han og advarer: "Det må aldrig foregå i det skjulte, så derfor skal man både diskutere det i skolebestyrelsen, med forældrene og med eleverne."

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er bekymret for udviklingen. Han ser flere dramatiske eksempler på skoler i udlandet, der har ladet en væsentlig del af finansieringen afhænge af sponsorater og andre former for privat godgørenhed.

"Vi skal undgå at falde i den grøft", siger Anders Bondo Christensen og peger på, at sponsoraterne vil skabe ulighed mellem folkeskolerne:

"Vi får A- og B-skoler. De skoler, der formår at trække penge til sig, kommer ind i en positiv spiral, og de andre skoler gør det modsatte. Og de forældre, der ikke har mulighed for og ressourcer til at vælge, får de dårlige skoler", siger han til ugebrevet.

Spørgsmålet er, om folkeskolerne har alternativer, hvis de vil undgå at byde eleverne nedslidte møbler og gamle verdenskort. Det mener Jens Færk, formand for Lederforeningen, ikke.

Han kalder det positivt, hvis hele samfundet føler en forpligtelse over for folkeskolerne, så ansvaret ikke kun hænger på kommunerne:

"Det er et nyt tankesæt, vi har fat i hér. Vi får fokus på fællesskab, som er det fineste kendetegn ved folkeskolen. Jeg håber på, at der sker en fællesskabsudvikling i de nye kommuner og i de nye lokalsamfund, der gør, at man siger: "Det er altså en fælles opgave, vi har hér." Vi står jo i en situation, hvor det bliver småt med arbejdskraft, og så kan erhvervslivet måske se en indirekte gevinst ved at støtte op omkring et godt skolemiljø", siger Jens Færk.