"Det er simpelt hen vidunderligt, at kurven er ved at knække, og det er ikke mindst positivt for børnene, de unge og deres familier, fordi de nu får en hurtig afklaring og behandling", siger centerchef Hanne Børner fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Hun forklarer den positive udvikling med, at der er tilført området mange resurser de senere år. Hendes eget center er vokset fra 140 til 170 medarbejdere på et par år.
I Danske Regioner, som står bag undersøgelsen, hilses resultatet selvsagt også med glæde, og Bent Normann Olsen (S), formand for regionernes social- og psykiatriudvalg, forklarer det også med flere resurser.
"Og et stemningsskift, så børne- og ungdomspsykiatrien er blevet mere attraktiv at arbejde i for både læger og sygeplejersker", siger han.
Efterspørgslen er ikke taget af
Samtidig med at ventelisten er blevet kortere, har de psykiatriske afdelinger behandlet næsten et par tusinde flere børn og unge i forhold til året før. Men efterspørgslen er ikke taget af, for antallet af henvisninger stiger fortsat.
"Så det er næppe udtryk for, at vi er i bund med problemet, men vi begynder nu at se resultatet af de mange flere resurser, der er bevilget til psykiatrien", siger Bent Normann Olsen til avisen.
Sidste år i august indførte regeringen, at børn og unge højst skal vente to måneder på at blive undersøgt, og siden 1. januar i år har den samme garanti været gældende for behandling. Der er dog stadig mange børn og unge, som venter længere, end garantien tillader.
Flere psykisk syge børn kommer i behandling
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.