Flere og flere skoler flytter undervisningen ud

Tallene stammer fra en ny undersøgelse med svar fra halvdelen af alle landets 2.083 folkeskoler, frie grundskoler og privatskoler. Den er lavet af cand.scient i idræt og psykologi Peter Bentsen fra Københavns Universitet. Han er i gang med en ph.d.-uddannelse om undervisning uden for skolen og kalder fænomenet for et af landets hurtigst voksende undervisningskoncept.

"Jeg er overrasket over stigningen. Ud fra tidligere tal vurderede jeg, at der ville være udeskole på 60-70 skoler. Det er ikke nyt, lærere tager elever med uden for skolen, men det er nyt, at det sker så struktureret, og i så stort omfang", siger Peter Bentsen, der gik i gang med sit ph.d.-forløb i 2006.

Han definerer i undersøgelsen udeskole som minimum en halv dags undervisning uden for skolens mure i mindst hver anden uge. Derudover skal udeskolen være tænkt ind i årsplanen og have et fagligt indhold. Der er med andre ord ikke bare tale om skovture.

"Der står ikke noget om udeskole i folkeskoleloven. Alligevel er der skoler og lærere, som tolker folkeskolens formål og læreplanerne til, at de kan undervise udendørs. I lande som USA, England og Australien er der hårdere lovgivning, både omkring elevernes sikkerhed, og om hvad eleverne skal lave på hvert klassetrin, men i Danmark skinner lærernes metodefrihed igennem. Udeskolefænomenet vokser nedefra som en slags græsrodsbevægelse", siger Peter Bentsen.

Lærerne er selv glade for naturen

De naturskoler, naturcentre og naturvejledere, som er kommet til rundt om i landet i de senere år, virker som et støtteapparat for udeskolerne.

"Det har selvfølgelig stor betydning, at lærerne har nogle at besøge med deres elever. Men jeg ser først og fremmest fænomenet som en modreaktion mod øget skærmarbejde og stadig mere indendørs og virkelighedsfjern undervisning i folkeskolen. Udeskolelærerne er selv glade for naturen, fordi der med deres egne ord er højt til loftet. De tror på, at naturen er god for børnene", siger Peter Bentsen.

Det er vanskeligt at dokumentere, om børn lærer mere eller mindre af at deltage i en udeskole. Men undersøgelser viser, at de bliver mere fysisk aktive af at være i naturen. Samtidig er der færre konflikter mellem eleverne. De trives altså bedre.

Mange viser også nye sider af sig selv.

"For eksempel kan indvandrerdrenge få mere fantasi til at skrive fristile, fordi de kan bruge deres sanselige oplevelser fra naturen i klasseværelset", siger Peter Bentsen og understreger, at det ikke er et spørgsmål om enten udeskole eller traditionel klasseundervisning. De to ting skal supplere hinanden.

Park- og naturforvaltere kan understøtte lærerne

Ifølge Peter Bentsens undersøgelse holder nogle skoleledere igen med at etablere udeskole, fordi der typisk skal to lærere til at tage med eleverne væk fra skolen. Hertil kommer udgifter til transport.

"Jeg anbefaler, at man bruger grønne områder tæt på skolen, og det kræver ofte, at skoler og parkforvaltere taler sammen. Skal der for eksempel være borde og bænke til rådighed? Jeg følger nogle skoler i København, som ikke bruger det lokale grønne område, men tager til Utterslev Mose, fordi den har nogle gode foldere om, hvad man kan se. Det er vigtigt for lærerne, men eleverne lærer ikke noget om deres nærmiljø på den måde", siger Peter Bentsen.

Hvis naturforvaltningen kender skolens behov, kan den understøtte lærerne.

"Ofte skal der ikke så meget til. Det kan være en skurvogn, så eleverne kan få deres skoletasker i tørvejr, hvis det regner. Eller en cykelanhænger med udstyr og små opgaver, for eksempel om hvordan man beregner højden på et træ, så den enkelte lærer ikke skal opfinde det hele selv".

290 skoler skal studeres nærmere

Peter Bentsen skal nu i gang med at spørge lærerne på de 290 skoler med struktureret udeundervisning, hvilke fag de tager ud i, hvordan de er kommet i gang, hvilke baggrunde lærerne har for at lave udeskole, hvilke områder de bruger, hvor planlagt deres undervisning er, og hvad de har brug for at støtte.

"Udeundervisning er ikke et obligatorisk fag på seminariet, så lærerne underviser i noget, de ikke er uddannet i. Derfor skal jeg også observere undervisning og lave interview med lærere for at afdække, hvordan de gør undervisningen i for eksempel engelsk og biologi levende", siger Peter Bentsen, som regner med at være færdig med sin ph.d. i 2010.

Langt de fleste udeskoler foregår i indskolingen, og med en klar nedgang efter 5. klasse. Men der er udviklingsprojekter i gang i overbygningen. Her bliver eleverne typisk undervist og laver gruppearbejde i virksomheder, kulturinstitutioner og oplevelsescentre.

Læs mere om udeskole via linkene til højre.