25,7 procent af årets 9. klasses elever har valgt en gymnasial uddannelse mod 22,9 procent i 1998. Også i 10. klasse vælger stadig flere en gymnasial uddannelse, her er andelen steget fra 49,8 procent i 1998 til 54,4 procent i år. Både sproglig og matematisk gymnasium, htx (Højere teknisk eksamen) og hh (Højere Handelseksamen) oplever stigende interesse, mens der er et svagt fald i tilmeldingerne til hf (Højere forberedelseseksamen).
Det er både i folkeskolen og i de fri grundskoler, at interessen for 10. klasse er faldende, mens efterskoleeleverne er mere stabile i deres valg. Meldingerne i dagspressen tidligere på foråret om faldende interesse for at tage på efterskoe, kan ikke bekræftes af Undervisningsministeriets statistik over årets tilmeldinger til ungdomsuddannelserne, men her er 8. klasserne dog ikke med i opgørelsen.
Heller ikke meldingerne fra de teksniske skoler om, at færre tilsyneladende søger ind på de håndværksmæssige uddannelser, bekræftes af statistikken fra årets tilmeldinger. Der har været lidt flere i år end tidligere år, der har søgt på teknisk skole efter 9. klasse, mens andelen er stabil i 10. klasse. Samlet set er det både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, der i stigende grad tiltrækker de unge frem for et år mere i grundskolen.
Flere i gymnasiet, færre i 10.
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.