Flere hænder

Det ser ud til, at der er ved at udvikle sig en bred folkelig forståelse for, at lærerne skal have mere i løn. Desværre er baggrunden ikke en stigende agtelse for lærernes indsats, men som så meget andet ren og skær markedstænkning: Hvis vi ikke betaler noget mere, kan vi ikke få nogen til at påtage sig jobbet og tage uddannelsen.

Lærerne er i den henseende i samme situation som sygeplejerskerne, der har været dygtige til at skaffe sig avancementsmuligheder i hospitalsvæsenet, så mange af dem kan slippe for at have med patienterne at gøre. Men endnu større mangel kan der blive på sosu-uddannet personale, hjemmehjælpere og plejeassistenter. Og hvis disse sidste får en hårdt tiltrængt lønforbedring, skal de højere uddannede i hvert fald også stige i løn.

Rubrikken her handler jo ikke om den slags, men temaet giver sig sproglige udslag i den politiske debat. Man taler om »kvalitetsreformer«, der skal sikre en ordentlig standard i den offentlige sektor.

Der opstilles »velfærdsstandarder« og »velfærdsrettigheder«, alle ønsker et »kvalitetsløft«, og regeringens »kvalitetsstrategi« skal angiveligt sikre, at daginstitutionerne holder åbent alle ugens dage. Man skal »sikre« alting og etablere »rettigheder«. Socialdemokraterne har haft lommeregneren fremme og vil sikre et vist antal brusebade for de gamle, et vist antal pædagoger for de unge, højst 24 elever per klasse og så videre.

Regeringen sætter minuttæller på og vil »sikre«, at der højst går 15 minutter, fra man trykker 112, til hjælpen er fremme. Der skal evalueres og kvalitetssikres overalt. Alene det er et krisetegn: Der må være noget galt, når man brolægger sit sprog med ord som »kvalitet« og »kompetence«, ord, som ingen kan være imod. »Realkompetence« skal så kompensere for en manglende formel uddannelse.

Dertil kommer, at der skal formuleres »garantier« for alt mellem himmel og jord.

Ord til tiden, kunne man sige. I den anden ende af skalaen står så dem, der helt konkret vil have »flere hænder«, LO's formand endda flere »varme hænder«. Alle vil have »mere velfærd«, ikke »større velfærd«. Som om velfærd var noget, man kunne tælle.

Professor Higgins