Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Flere end 7400 elever deltog i årets Skole-OL

Skoler fra mere end halvdelen af landets kommuner deltog i Skole-OL-finalen i Billund. Næste år bliver København vært for afslutningen på et Skole-OL med to nye sportsgrene på programmet.

Den olympiske fakkel blev slukket fredag eftermiddag efter fire dage med indmarch, sammenhold, konkurrencer i børnehøjde og god holdånd for 4.-8. klasserne

Foto: Claus Fisker
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
Start debatten
17. juni 2024, kl. 11:09
Start debatten

Efter fire dages konkurrencer blev den olympiske fakkel fredag efter middag slukket ved årets Skole-OL i Billund.

Flere end 7400 4.-8. klasse-elever fra 193 skoler i 53 kommuner deltog i årets finalestævne, der blev afholdt i Billund. Det skriver arrangøren Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

"Skole OL-finalen har igen været en stor succes og en kulmination på et fantastisk Skole-OL-år. Det har været en sand fornøjelse at se eleverne udvise sportsånd og fællesskab. Skole-OL er meget mere end blot en konkurrence. Det handler om at styrke trivsel, fællesskab og ikke mindst bevægelsesglæden", siger Janni Trane, projektleder i Danmarks Idrætsforbund.

Hun understreger, at den olympiske ånd og værdier som respekt, venskab og færdigheder er i fokus, når Skole-OL løber af stablen.

Desuden sender Janni Trane en stor tak til de mange frivillige, der hjælper med alt lige fra buskoordinering til uddeling af medaljer.

"Vi skylder vores frivillige en stor tak for deres flotte arbejde og gåpåmod uanset, hvilke opgaver vi har præsenteret dem for – og ikke mindst for deres mange smil og gode stemning de spreder blandt børnene. Det glæder mig, at så mange på tværs af aldersgrupper har valgt at være frivillig", siger hun.

Når der tages hul på næste års Skole-OL, bliver det med to ny sportsgrene på programmet.

For nylig kunne arrangørerne nemlig afsløre, at svømning og volleyball bliver optaget på Skole-OL-programmet.

Og det er ikke den eneste ændring. Efter at finalen i fire år har været afholdt i Billund, bliver det København, der i 2025 bliver vært for afslutningsstævnet.

"Jeg er enormt stolt over og taknemmelig for, at vi de seneste år har vist Børnenes Hovedstad frem fra sin smukkeste side, oppyntet til en fantastik børneolympisk by og fuld af forventningsfulde børn. Det har været fire gode år, hvor fællesskab og fairplay har udgjort fundamentet, mens latter, venskab og kampgejst har fyldt vores hjerter", siger borgmester i Billund Kommune Stephanie Storbank og tilføjer:

"Nu giver vi stafetten videre til børn fra Københavns Kommune, som overtager værtskabet næste år. Og I kan godt glæde jer. Vi håber, at I får ligeså mange uforglemmelige oplevelser, som vi har fået under vores værtskab”.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Flere end 7400 elever deltog i årets Skole-OL

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS