"Det bedste bud på de stigende tal er, at der i dag er større accept af børn med handicap. Forældre ønsker at hjælpe deres børn og give dem det bedste, også når det gælder undervisning. Når forældrene ønsker den bedste service, kommer der større pres på specialundervisningen", siger kontorchef i Undervisningsministeriet Finn Christensen til Frederiksborg Amts Avis.
Fra 1996 til 2006 er elevtallet (0-16 år) steget med 19 procent. I samme periode er antallet af elever i den vidtgående specialundervisning steget med 49 procent. Det er en stigning på 4,8 procent pr. år, hvilket svarer til ca. 340 elever.
Tal for den almindelige specialundervisning viser en tilsvarende procentvis stigning, nemlig 50 procent siden midten af 1990'erne.
Flere elever får specialundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.