Flere børn i klasserne

Der foreligger ingen undersøgelser, der tyder på, at højere klassekvotienter har en negativ indflydelse på børnenes læring.

Sådan står der i 'Den kommunale økonomi år 2005' - bogen om årets økonomiske aftale mellem staten og kommunerne. Det er nemlig gennem en stigning i klassekvotienterne, at kommunerne skal absorbere den 20 procents stigning i folkeskolens elevtal, som vil komme frem mod år 2005.

Klassekvotienterne i børnehaveklassen er allerede steget, og når den stigning slår igennem på de højere klassetrin, falder udgifterne per elev med syv procent. Hvis man samtidig fortsætter med at lade klassekvotienten i børnehaveklasserne stige med børnetallet, så falder udgifterne per elev med yderligere 4,5 procent. Og det skulle lige præcis betyde, at folkeskolen kan overholde rammen påén procents realvækst om året frem til år 2005, som er aftalen med finansministeren.

Ifølge bogen er der i dag ingen kommuner, der har så høje klassekvotienter, at man vil støde mod lovloftet på 28 elever per klasse, hvis man ellers lægger sin skolestruktur til rette efter det. Til gengæld erkender aftaleparterne, at selvom de øgede klassekvotienter ikke skulle gå ud over indlæringen, så kan de gå ud over muligheden for at anvende forskellige pædagogiske metoder, herunder undervisningsdifferentiering.

De har så yderligere et bud på, hvordan man kan holde lønudgifterne per elev i ave de kommende år - nemlig ved en reduktion af Ø-tiden. Aftalen rummer tilsyneladende ingen bud på, hvilke Ø-tidsopgaver - lejrskoler, forældresamtaler eller andet, der skal skæres væk, men undervisning skal opprioriteres, så et par procent af lærerens gennemsnitlige arbejdstid flyttes fra 'Ø' til 'U'.

Derimod er de ellers så velkendte kommunale meldinger om at gå efter lærernes forberedelsestid, F-tiden, ved de kommende overenskomstforhandlinger ikke nævnt i 'Den kommunale økonomi' s afsnit om folkeskolen.

Der har været mange kokke om at sammenkoge rapporten. Aftalen er indgået mellem Kommunernes Landsforening og Finansministeriet, men både Stats-, Indenrigs-, Økonomi- og Erhvervsministeriet har været med i udvalgsarbejdet, og det samme har Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner.

kara