"Det går desværre den forkerte vej, og tendensen ser ud til at fortsætte for de 2006-tal, som vi er i gang med at behandle i øjeblikket", siger hovedmanden bag undersøgelsen, professor ved institut for Folkesundhedsvidenskab Bjørn E. Holstein til Berlingske Tidende.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge skal bevæge sig mindst en time dagligt ved moderat intensitet. Det kan kun halvdelen af drengene og hver tredje pige leve op til.
Undersøgelsen af 17.000 skolebørn på 11, 13 og 15 år viser, at antallet af inaktive børn er steget fra 7,5 procent til 10,3 procent på 14 år frem til 2002. Andelen af fysisk inaktive steg fra 1988 til 2002, især blandt de 15-årige.
Udviklingen går dog ifølge Bjørn E. Holstein ikke rasende hurtigt, og internationale undersøgelse viser, at det er muligt at vende udviklingen.
"Jeg tror, vi skal have en sundhedspolitik for børn og unge, og det ville være en udmærket opgave for de nye kommuner at tage fat på", siger Bjørn E. Holstein.
Undersøgelsen konkluderer, at der er et stort behov for en ekstra indsats for at øge fysisk aktivitet blandt børn og unge.
Ernærings- og husholdningsøkonom og medlem af DLF's hovedstyrelse Ulla Maria Mortensen foreslår, at elever mindst én gang dagligt får pulsen op.
"Det vil have stort effekt på elevernes sundhed, hvis de, eksempelvis i 10-frikvarteret, bliver sat på en rask gåtur og bagefter får en stykke frugt", siger hun.
Flere børn er for inaktive
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.