Eleverne i 1. klasse er blevet ældre. Langt de fleste er ganske vist syv år, når skolen når frem til årsskiftet, men antallet af otteårige elever stiger. Det gælder både drenge og piger.
Det viser en landsdækkende optælling, som Undervisningsministeriet har foretaget af elevernes alder pr. 31. december 2000.
Tallene fortæller ikke noget om, hvorfor børnene i 1. klasse er blevet ældre. Men et godt gæt er, at det skyldes et tættere samarbejde mellem børnehavepædagoger og børnehaveklasseledere, mener lektor i småbørnspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet, Stig Broström.
'Samtidig er forældrene blevet mere opmærksomme på, at deres børn skal have en god skolestart. Det er langtfra sjældent, at ganske almindelige forældre ringer og spørger mig til råds. Det skete ikke for fem år siden', siger Stig Broström.
Anette Olsen er leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Esbjerg, og hun er enig i, at der er sket en ændring blandt forældre.
'Jeg mærker en klar tendens til, at de følger vores råd, mens de for 10-15 år siden var forhippede på at få børnene i skole', siger hun.
En anden mulighed er, at flere børn går to år i børnehaveklasse, inden de kommer i 1. klasse. Men det tror Stig Broström ikke på.
Sidste år foretog han en undersøgelse blandt 200 børnehaveklasseledere fra hele landet, og den viser, at antallet af 'omgængere' falder. Mens 85 procent af børnehaveklasselederne kunne svare ja til, at de havde en omgænger i klassen i 1998, var tallet faldet til 61 i 2001.
'Langt, langt de fleste af de elever, der går børnehaveklassen om, har problemer med at begå sig blandt de andre børn, altså med de sociale relationer. Andre har svært ved at følge med fagligt', siger Stig Broström, der ser det som en god udvikling, at børnene i 1. klasse bliver ældre.
'I takt med at eleverne skal kunne mere og mere i børnehaveklassen, er det godt, at de er lidt mere modne, når de kommer i skole', siger Stig Broström, der ikke mener, at aldersspredningen får nogen betydning i de højere klasser.
'Uanset elevernes biologiske alder vil de udviklings- og intelligensmæssigt sprede sig over flere år. Det er der ikke noget nyt i', siger han.
Anette Olsen fra PPR i Esbjerg udtrykker det på denne måde:
'Jeg har set mange børn komme for tidligt i skole. Men jeg har aldrig set et barn begynde for sent'.
Henrik Stanek er freelancejournalist
Eleverne i 1. klasse er blevet ældre. Langt de fleste er ganske vist syv år, når skolen når frem til årsskiftet, men antallet af otteårige elever stiger. Det gælder både drenge og piger.
Det viser en landsdækkende optælling, som Undervisningsministeriet har foretaget af elevernes alder pr. 31. december 2000.
Tallene fortæller ikke noget om, hvorfor børnene i 1. klasse er blevet ældre. Men et godt gæt er, at det skyldes et tættere samarbejde mellem børnehavepædagoger og børnehaveklasseledere, mener lektor i småbørnspædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitet, Stig Broström.
'Samtidig er forældrene blevet mere opmærksomme på, at deres børn skal have en god skolestart. Det er langtfra sjældent, at ganske almindelige forældre ringer og spørger mig til råds. Det skete ikke for fem år siden', siger Stig Broström.
Anette Olsen er leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Esbjerg, og hun er enig i, at der er sket en ændring blandt forældre.
'Jeg mærker en klar tendens til, at de følger vores råd, mens de for 10-15 år siden var forhippede på at få børnene i skole', siger hun.
En anden mulighed er, at flere børn går to år i børnehaveklasse, inden de kommer i 1. klasse. Men det tror Stig Broström ikke på.
Sidste år foretog han en undersøgelse blandt 200 børnehaveklasseledere fra hele landet, og den viser, at antallet af 'omgængere' falder. Mens 85 procent af børnehaveklasselederne kunne svare ja til, at de havde en omgænger i klassen i 1998, var tallet faldet til 61 i 2001.
'Langt, langt de fleste af de elever, der går børnehaveklassen om, har problemer med at begå sig blandt de andre børn, altså med de sociale relationer. Andre har svært ved at følge med fagligt', siger Stig Broström, der ser det som en god udvikling, at børnene i 1. klasse bliver ældre.
'I takt med at eleverne skal kunne mere og mere i børnehaveklassen, er det godt, at de er lidt mere modne, når de kommer i skole', siger Stig Broström, der ikke mener, at aldersspredningen får nogen betydning i de højere klasser.
'Uanset elevernes biologiske alder vil de udviklings- og intelligensmæssigt sprede sig over flere år. Det er der ikke noget nyt i', siger han.
Anette Olsen fra PPR i Esbjerg udtrykker det på denne måde:
'Jeg har set mange børn komme for tidligt i skole. Men jeg har aldrig set et barn begynde for sent'.
Henrik Stanek er freelancejournalist
I takt med at eleverne skal kunne mere og mere i børnehaveklassen, er det godt, at de er lidt mere modne
Flere børn begynder senere i skole
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.