"Man kan altid sætte overlæggeren højere op. Vi har valgt at satse på MSC-mærket, fordi det er det mest udbredte og det, som flest aftagere efterspørger", siger Svend-Erik Andersen, som han hedder.
MSC står for Marine Stewardship Council og er et blåt mærke, som bæredygtige fiskerier kan sætte på det færdige produkt. Med økonomisk støtte fra Fødevarestyrelsen har Danmarks Fiskeriforening fået certificeret danske fiskerier efter makrel, muslinger og sild. Og det forventes, at udvalgte fiskerier efter de tre populære spisefisk torsk, rødspætte og mørksej kan få MSC-mærket i løbet af 2010.
Kritikerne af mærket er blandt andre socialdemokraternes og SF´fiskeriordførere, Bjarne Laustsen (S) og Kristen Touborg (SF).
Ikke god nok garanti
De to ordførere mener, at MSC ikke garanterer bæredygtigheden godt nok, fordi MSC ikke forlanger, at fiskerne tager hensyn til brændstofforbrug, for at de kan få miljømærket deres fangster. Kravene i MSC-ordningen til skånsomme redskaber er også for lempelige, indvender de to ordførere.
Det afviser Svend-Erik Andersen:
"Danske fiskere er bedre end de fleste andre til at tage hensyn til bestandene, og vi bruger ikke mere brændstof end højst nødvendigt."
Dansk fiskeri har først og fremmest skullet skaffe dokumentation og har skullet ændre nogle procedurer for at opnå certificeringen af de udvalgte fiskerier. Men Svend-Erik Andersen mener alligevel, at certificeringen vil være til gavn for miljøet.
MSC er stiftet af blandt andre Verdensnaturfonden, og stiller krav om, at fiskeriet ikke truer fiskebestandene, og at kontrollen er i orden.
Detailhandlen slår i følge Ritzaus Bureau i stigende grad på MSC-mærket som salgsargument over for miljøbevidste forbrugere, og har til dels droppet leverandører, som ikke tilbyder miljømærkede varer.
Fiskeriformand: Miljømærkning af fisk er ok
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.